S_Punch_1879

257 / 427

247
kriog og sad imellem lidt og Klokken blev mange,
saa i Dag bar jeg ikke mere at fortielle, men jeg
gaar naturligvis derud igjen for der er saa mange
dejlige hvide Varer, som jeg maa ud at se paa og
nu skal jeg af Sted, for jeg skal med Klampenborg-
banen, men først skal jeg en Visit paa Østerbro og
nogle Ærinder paa Kristianshavn. Saa Farvel for
denne Gang, søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe.
Agerdyrkningsberetning
for
Juni og Juli Maaned.
\ ejret har været meget etadigt i Juni og det for­
løbne af Juli Maaned, idet det har regnet saa godt som
uafbrndt, saa at den ene Maaned har lignet den anden,
søm den ene Draabe Vand ligner den anden. Paa Grund
af det styrtende Vandfald, der har fundet Sted, idet der
næsten hver Dag er falden en vandtæt Regn, har Regnfang
tiltaget overordenlig i Omfang, hvorimod Sæden er vand­
treven og har antaget en bleg Vandfarve. Paa lavere
liggende Jorder staar Grøden helt under Vand, og i
Køkkenhaven er Vandgreden i én Vælling, da enhver Dal
er forvandlet til en Vanddal. Flere Landmænd se allerede
nu med Vandskræk den kommende Vinter i Møde, da de
maa regne den meget neje ud til den Tid.
Fra flere Egne meldes, at Væden har flydt saa rige­
lig, at der paa Markerne formelig er dannet smaa Vædeløb,
og som bekjendt hører der rnegen Anstrængelse til for at
komme igjennem de vaade Veje.
Fra Taarbæk klages der vel over total Mangel paa
Vandmænd, skøndt Regnbadesaisonen allerede skulde være
i fuld Gang, medens Vejret dog her har medført det Gode,
at Besætningerne hele Tiden ere bievne vaskede i Regn­
vand, hvilket de dog jo paa Grund af dets Blodhed fore­
trækker for Brendvand. Og fra mange smaa Jordbrugere,
der bo i Fiskerlejerne og tillige ernære sig som Fiskere,
lyder Klager over, at de i begge Maaneder uden Resultat
have drevet Drivvaad omkring ved Kysten.
Fra Papirsfabrikken ved Strandmøllen meldes, at
Vandmærket aldrig før har staaet saa højt, og fra Wands-
beck lyde Beretningerne ualmindelig vandede.
Vejrliget har naturligvis havt megen Indflydelse paa
Besætningerne; paa flere Steder har man maattet tage
Keerne ind, da inan frygtede for, at de skulde blive til
Sokeer, ligesom de nyfødte Kalve ikke sjelden ere komne
til Verden som Vandkalve eller lignende; Vaodskabninger,
I Hønsegaardene ere Vandhønsene meget almindelige i Aar
og Vandhanerne ere begyndte at løbe tidligere end sæd­
vanligt.
Fra Gartnerne klages over Frugttræernes mange
Vaadeskud.
Overlampepudseretis Sommerdagbog,
fortsat af hans Datter
Xlamptnsborg — (Klampenburg — Clampenbourg.) den
25. J u li, Hvor Petersen og jeg ligger for Tiden; men ikke
Malle Knallerup; Som er bleven forlovet med en Semina­
rist, der var Lærer paa Højskolen, Hvor vi var. Og er
bleven der for at uddannes yderligere i Nordiskhed og det
glade Sindelag; Som hører til. Men som ikke bed paa
mig, fordi jeg elsker Konsten for højt og ikke beundrer
Naturen og Naturligheden og Seminaristerne; Som Malle,
men Petersen og jeg understøtter i Stedet Kunstens
Sammerbeskytter; Som er Hr. Ginderup. Petersen ved
Maskineriet og jeg. Ved Dagbogen; Som jeg fører paa
Dansk, fordi de Tydske kan nok forstaa det, og de Franske
med. Naar de selv vil. Men de sværeste Ord oversætter
jeg. — A lle m u lig e R o lle r (B u lle — roulette); Som var
et godt Valg, fordi der baade er dansk øg tydsk Komedie
i Og der spilles Gebrokkent; Som passer for Publikum;
Der jublede. Og modtog Fru Svarts (F rau Schwartz —
Madame L enoir) med Opkastning; Af Buketter. Og an-
gaaend&Thora, saa var hun glimrende (famos — brillant).
Og genial i sin kunstneriske Naturlighed, Og den gamle
Sm idt og den unge Schm idt tog hende under Armene og
støttede hende, Efter Evne; Som var mindre end man skulde
tro. — D e k lam a tio n af den gamle Sm id t; Om Svinene
(die Schweine — les cochons)-, Som varet mindre heldigt
Valg: Formedelst Flæsk ikke er Livret; Paa Kiampenborg.
— To T u rd e Idu er. Og Duerne var unge Sm ith, som
var en almindelig Mæfik og Thora; Som var en Kropdue
( Kropf taube — colombe de corps). Og de sang en Duo. Og
kurrede og klarede Ærterne meget pænt. Og Kropdue«
gav tilsidsfc Mæfikken et Dueslag. Paa Oret. Som var
Knaldeffekt og blev belønnet; med Jubel. Hvorpsa Tæppet
faldt og Thora; Kom frem og fik et Styrtebad; Af Kiap.
Og jeg tror nok Annersen har ærgret sig; Hvis han var
der. Men Petersen og jeg og Hr. Ginderup var glade;
Og Vejret var dejligt; Til at gaa paa Komedie i. Men
ikke til at gaa i Vandet (das Wusser — ); Som var
for vaadt
De ledige Lejligheder.; £ ■»; -
L d iq oa {øo U\ fio ti A f Husrum, faa gjerne hver «enlig Person
* . . * i?,, T ¿vimo - c r r A f i s man overlod.
clpiteaijtm s.
je g kan ikke tie og ta’en med Ro!
Jeg maa og jeg vil nu for Lejerne
Udmale min Glæde, thi nu kan I tro,
At fælt det vil knibe for Fjerne.
En Lejlighed gratis man ov l
Den hajt (tegne Husleje gjorde en Stund
Hver Husvært faa magelos dejlig fed,
Men Tiderne ikifte, og nu er ham kun
Hans Lejlighed vift til Ulejlighed.
Nu læfer en Mængde af Ejernes Flok,
— Ja, det er da ikke es (lov Witzf
Da de nu har (Jedig) Lejlighed nok,
«1 le d ig e T im e r* a f B a u d it z .
Q Lejer! Du glæde Dig maa og Du ikal,
Om Værten end gal i Parykken er,
Thi hver en Familje kan faa fig en hal’
Snes Værelfer og et Par Køkkener. ■
Ja, nu er Du lykkelig, nu er Du fro,
Og nu er Du ret. i dit Es, Lejer!
Du véd jo, at ej Du behøver at bo
I Fremtiden hos Madam Græsimeyer.
Nej, venlig mod Himmelens Dug vil nu
Et Loft med Kasetter belkytte D ig;
Ej mer paa den Kval ikal Du tænke medGru:
Hver Flyttedag at fkulle (lytte fig.
Og naar Du om Aftenen lidt «efter ti*
Forgæves om Portnøglen leder,
Da kan dine Fingre Du indfætte i
Galvanilke Klokker-Embeder.
Det er en Lykfaiigheds-Tilftand, I
Erkjende, man højt bør lovprife,
Og derfor jeg haaber, I lyttede til
Min (ledige) Lejligheds-Vife.
vil