253 / 427
243
K la s s is k e S om m e rib re stillin g e r
p a a P r o v in s -S c e n e r n e .
L.
8
te S c e n e .
P e r so n e r n e .
Sophie............................Hr.
Alberti.
Klokker Linck. . . .
—
Krabbe.
f e *
# 4
t y k
P & A
Krabbe.
Min hejstærede Hr. Al
berti véd vel nok, hvem jeg er?
Alberti,
(afsides) Hertil lian jeg
da med god Samvittighed sige Nej.
(hojt) Nej!
Krabbe.
Det er da hojst besyn
derligt ! Det kan jeg ikke forstaa.
Forstaar De det?
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Saa har man heller
ikke sagt Dem mit Navn eller min
Stilling?
Alberti.
N ej!
Krabbe.
Åk! min bedste Alberti!
saa staar jeg her i en ganske besyn
derlig Stilling og maa begynde forfra,
ligesom man i Historien begynder med
Verdens Skabelse. Det bliver noget
vidtløftigt, og jeg frygter, at min
Vidtløftighed vil kjede Dem.
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Aa! Gud velsigne Dem!
Ser De, min meget ærede Alberti, uden
at rose mig selv, er jeg Christoffer
Krabbe.
Alb&ii.
Nej!
Krabbe.
Jo, tilforladelig! Hvad
min Stilling anbelanger, da erjeg Klokker.
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Jo, jeg er saamæn; og
jeg bor i Grenaa. .Ja, De véd da vel
sagtens, hvor Grenaa ligger.
Alberti.
Nej!
Krabbe.
1 Jylland, min bedste
Alberti, lige paa Østkysten. Byen er
ikke stor, men der findes adskillige
velhavende Familier, og jeg er desuden
vel anskreven hos dem. Jeg er ikke
uden Anseelse i Byen, saa at jeg visse
lig ikke kan klage paa mine aarlige
Indtægter.
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Det er jo rigtignok ingen
høj Stand at være Klokker.
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Men alt kommer da
heller ikke an paa Højhed og Glans,
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Og hvad Klokker-Embedet
angaar, saa har det den Behagelighed,
at Forretningerne ere faa, men Indtæg
terne temmelig- mange. Derfor er det,
hvad man kalder et fedt, mageligt Em
bede.
Og
De har vel ogsaa hørt,
hvad man siger om en Klokker?
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Ja, man siger nu saa
meget. Jeg vil ikke tale om, at det
er en stor Fornærmelse, at kalde en
Mand Klokker, naar han ikke er det;
men naar han derimod virkelig er
Klokker, kan det naturligvis ikke være
nogen Fornærmelse at kalde ham saa,.
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Men det var ikke det,
jeg vilde sige. Nej, man har et andet
Ord, som lyder:
»En Klokker sove kan i Ro til Klokken ti!»
Kjender De det?
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Det staar i
»Peder
Paars». Har De læst Peder Paars?
Alberti.
Nej!
Krabbe.
Maaske De ikke finder
Smag i Hol-Berg!
Alberti.
N ej!
Krabbe.
Det kunde jeg nok tænko.
(afsides) Det er et dannet Menneske;
det kan man mærke paa hans Konver
sation.
voxe op og komme i Skole og forfalske sin Karakterbog
og knuse sin Moders Hjerte og alt saadan noget.» —-
Fortælleren tav et Øjeblik som overvældet af Min
derne om sin Ven og fortsatte derpaa:
»Ser De, Sir, Guffy og jeg vi saa hinanden ferste
Gang nede i Sandy Hiil, da vi laa og rodede efter Gnid der
nede. Der var ingen af de andre, som kunde taget det op
med ham, og det kreperede ham svært, fer ban var jo
nok den Åland, som holdt af at faa sig en Omgang i al
Fredelighed. Saa til sidst reg vi to sammen. Jeg slog to
Fortænder ind paa barn, Sir, og det kunde han lide.
•Bill», sa’e han, »du er dog et Menneske, man kan tale
med», og fra den Dag af blev han og jeg Venner. Vi
slog os sammen og jeg flyttede ind i hans Hytte, og der
L-ode vi i 5 Aar. Den Hytte, den var nu hans Stolthed,
Sir, og det var ogsaa den gentileste i hele Minebyen!
To hele Stole foruden to, som bare manglede Byggen og
det ene Par Ben, og i den fineste Stue havde han tapet-
seret hele Væggen med et Parti gudelige Smaaskrifter, som
han havde kjebt til det samme af en Kolporter. Den
Stue var hans gamle Moders, for han havde en gammel
Moder, og det var en rigtig arrig Satan oven i Kjobet; —■
kom en Gang Petroleum i min Grogflaske, fordi jeg havde
knebet hendes Kat i Halen, gammel rod enojet Fyr; men
Guffy ban bar hende nu paa Hænderne, ser De, og en
Gang da Katten havde faaet ondt i Maven af noget Syltetøj,
deii havde stjaalet, og Dyrlægen, gamle Snuff, ikke kunde
kurere den, vil jeg være fordomt, om Guffy ikke gik sine
30 Mil ued til Crowhill for at hente Homøopath til den 1
Den dede nn alligevel, og den gamle gik med i Tilgift,
for hun overlevede den da ikke længe. Vi blev da enige
om at lukke Butiken og flytte bort fra Sandy Hill og
over ad Poker Flat til. Begravelsen var extra, kan De tro :
Gufly havde faaet fat i en lang Methodist ovre fra Booms
Point til at arrangere hele Gemytligheden; han holdt en
meget behagelig Tale, som Guffy var rent væk i, for han
vilde med Djævels Vold og Magt forære ham Skindet af
den rode Kat. For Resten en rigtig Snyder af en Slyngel
at være, for da det hele var forbi, fulgte han jo hjem
med os for at faa et Glas, og da han saa havde siddet
lidt;, fik ban os til at spille Kort med sig, »for at adsprede
de bedrøvelige Tanker,» som ban sagde. Det var et op
byggeligt Spil, som han sagde hed Faar og Bukke, og jeg
vil være en Kineser, om han ikke blankede os af for alle
vores Penge og et Par gamle Støvler oven i Kjobet. Men
han var hele Tiden yderst behagelig og til sidst slap
det jo ud til, at kan vilde kjøbe vores Hytte til en
Mand ovre i Crowbill, han bed os hundrede Dollars for
hele Beværtningen med de gudelige Tapeter og det Hele,
og det gik vi da ogsaa ind paa. Vi fik Pengene og samme
Aften tog vi af Sted til Poker Flat for at se os om efter
noget nyt. Men da vi kom dertil, vil jeg lade mig skal
pere, om vi ikke opdagede, at de hundrede Dollars var
falske! Vivendte straks om, men Fyren var væk, og Manden,
som han havde kjøbt Huset t il, vidste ikke andet, end at
han var rejst ad det østlige til.
Guffy bandede paa, at
han vilde bave fat i ham, om ban saa skulde gaa til
Verdens Ende, og vi blev da enige om, at jeg skulde slaa
mig ned i Poker Flat og vente paa ham der. Og samme
Dag satte han sig ovenpaa en østdiligence med sin Bagage,
soin ikke var andet end 2 Bimpler Whisky og 50 Revolver-
patroner, og siden har jeg ikke hørt fra ham i 5 Aar.
Jeg vilde ønske, De havde kjendt ham. Sir, vilde jeg, for han
var enKnub, var Guffy, skalpere mine Ribben!» (Forts.)