Previous Page  249 / 427 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 249 / 427 Next Page
Page Background

*239

au

mcd at bære Kufferterne og Rejsetøjet

for de

mange Gæster

og

Fremmede.

Ja

nu

skal jeg sad i

den

nye

Udstilling

ar

alle de gamle Sager og se

efter om den gaml8 Fostelins Spyttebakke,

som

vi

havde arvet efter Sørensens Bedstemoder og liar

iaaet Fribillet paa er bleven stillet pænt op, og jeg

skal nok komme med Katalogen og give Dem Be­

skrivelse bag efter, som jeg plejer, men først skal

jeg et lille Svip hen til Petersen og Juliane for at

se til lille Ambrosius, som bar ondt for Tænder

igjen og de har saa svært ved at faa god Mælk til

ham, fordi den vil blive sur, hvad hans lille Mave

ikke kan taale, og bare Petersen vilde følge mit

Raad

og

holde en Ko. De kunde godt have Dyret

gaaende oppe paa Loftet, naar de vilde lægge As­

falt eller Basalt eller hvad det hedder der oppe,

men Peter siger, det strider mod Brandforordningen,

og saa tør jeg jo ikke tageAnsvaret.

Ja

saa Farvel

søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe. Det var kje-

deligt at Fløden var sur men det kan nu ikke und-

gaas i denne Varme og De skulde 8e at faa et Is­

skab. Farvel!

En Klagesang,

(Boghandlerforeningen tilegnet).

O Du, som læser Tysk og Fransk,

Du har saa slette Kaar;

Thi Selvet og hin reden Guld

Af dine Lommer gaar,

Fordi man leve skal, fordi man skal leve af Profitten.

Boghandelsmændene hos os

Er Karle for din Hat,

Hver tager sin Fortjeneste,

Og dertil din Rabat.

Fordi de leve skal, fordi de leve skal af Profitten.

Sæt Du kun op dit Klagemaal

I Blade trindt omkring

Og let dit Sind, saa skal Du se,

Det hjælper ingen Ting,

Fordi de leve skal, fordi de leve skal af Profitten.

For hvad man prenter til en Marck,

En Krone Du ham gi’er;

Og det er dog for store Tab

Paa udenlandsk Papir,

Fordi han leve skal, fordi han leve skal af Profitten.

At Du har samme Tab paa Francs,

Er kun en daarlig Trest,

Som ingen Djævel fryde kan

Undtagen blot Hr. H ø st,

Fordi han leve skal, fordi han leve skal af Profitten.

Boghandlerne de tjene glubsk

Paa fremmed Aand og Vid

Og komme nemt med Publikum

Og Billighed i

8

trid,

Fordi de leve skal, fordi de leve skal af Profitten.

Des værre man i denne Strid

Forgæves vente maa

Et Vexelmæglingsforslag snart

I Stand at kunne faa,

Fordi de leve skal, fordi de leve skal af Profitten.

Moralen den er soleklar:

Jeg sige vil for sand,

At mange fier end I s r a e ls Børn

Bogjøder nævnes kan,

Fordi de leve skal, fordi de leve skal af Profitten.

En Parallel«

I Anledning af U n iverfi-

tetets 4 00 a a rig e J u b i­

læum blev Kjøbenhavns to

U n iverl'itetsbo gh and lere,

hvoraf den ene tillige er For­

mand i Boghandlerforeningen,

udnævnte dl Juftitsraader.

•Vore Boghandlere ere me­

get ligegyldige med at opfylde

deres Pligter ligeoverfor den

danfke Videnikab, fom ikke

kan være tjent med, at dens

Frembringelfer førlt blive be-

kjendte i Udlandet,

naar de

ere halvt forældede.»

(D agb lad et d. 18. Juli 1879).

De sidste Løjer.

M el.:

Har I Iæft den Berlingike Avis?

H ist paa S am so udi Kattegat

Holdtes nys der Møde,

Birkedommer K rabbe nok saa glat

Visdomsord udsfcrode;

Men en Højremand sig gjorde bøs,

Vilde ha’e Forklaring,

Paa en ganske extra »Menings*-les

Krabbesk Aabenbaring.

Ja han sagde rentud: «Tal 1

Er De bleven radikal,

Eller rent Alberti-gal,

Eller af de Moderate?*

Men C h r is to ffe r sagde ej et Muk,

Svared’ ham med Stumhed,

Mens han drog et lille Hjertesuk

Over Højres Dumhed.

Hvordan kunde saadan en Krabat

Tænke, at paa Tinge

Venstres Folke-Kingeapparat

Andet gjør end ringe.

Men han ringer ej til Storm —

Saadan som P a u lin e Worm. —

Han vil blot ha’e lidt «Reform*

Og saa Taburetten.

Morgenbladets

store Redaktør

Bladet tog fra Munden.

Ham er der nn ikke No’en, der spor’,

Hvad han er i Grunden.

-

Han er jo almindelig bekjendt,

Li’e som Toldbodrotten,

Og desuden er han bleven sendt

En Gang i Kachotten.

Han i Brummen

6

ad. Derhen

Skal jo alle store Mænd.

Naar man kommer ud igjen,

Saa er man en »Martyr*.

Z a h le var des værre ikke med,

Derimod saa trak man

I Triumf paa Modet der af Sted

Med Hr. H olger D rachm a n n ;

Skjalden faar véd Sligt jo let en Slags

Degnpoetisk Vindtryk,

Og han gjorde ogsaa lige strax

Vers om sine »Indtryk*.

Man i Guldstol rundt ham bar,

Ja rnan siger, de saagar

Ham ved Modet kaaret har

Flux til Vice-Zahle.