269 / 427
259
drog lian af Sted med Skolemesterembedet, som
skulde byttes. Jo, Chr e s t en forstod det!
Solen brændte, der var ingen Skyr oppe, og
saa gik Ch r e s t e n ind i en Kro.
Det var i
Kj æl d e rnæs -Kro. Der sad en Mand, og han
var Minister og samlede
paa
gamle Skaar og Skram
mel og saadan Noget.
„Det var en dejlig lang Kjældernæse,
Da har
i Posen der. Med saadan en fin Næse kan man
komme frem i Verden. Véd Du hvad,“ sagde Chre
s t e n , „jeg har kun et Skolemesterembede, det er
maaske sværere at faa Embede end at faa en Næse,
men det er det Samme. Skal vi bytte?“
„Ja nok!" sagde M i n i s t e r e n , og saa tog
han Embedet fra Chr e s t e n og gav ham Næsen.
Nu var det gjort, og saa kunde Chr e s t en
have vendt om, men da han nu havde betænkt at
komme paa Taburetten, saa gik han videre — lige
efter Næsen.
Saa modte han en Mand, og det var en fin
Mand, fordet, var en Gr eve, men man kunde ikke
se det
paa
ham, for han var meget folkelig i sin Mund.
„ ikken en dejlig lang Næse, Du bar faaet,“
sagde han til Chr e s t e n , „men jeg har ogsaa noget
godt. Her skal Du se,“ og saa viste han ham en
Svineblære. „Det kalder .vi „Talmajestæten“,“
sagde
Greven, „og har man den, flyder man altid oven-
paa, selv om man gaar nok
saa
meget i
Vandet.
Skal vi bytte?“
Og saa byttede de, og Chrest en gik videre
med Svineblæren. Saadan blev han ved at gaa og
bytte. For Talmajestæten fik han Noget, der hed
„Dannevirke i Brystet“, og for „Dannevirke“ fik han
en „Provisoriumsjernpæl“, og for Pælen fik han
„Folketingets Bevillingsret“, og saa kom han ind
paa Rigsdagen.
Der sad en pæn Mand og han var Godsejer
og lavede Provisorier.
„Det var en svær stor Pose, Du har der paa
Ryggen, lille Chresten,“ sagde han. „Er det rent
Mel altsammeu?“ „Det er det, der er bedre,“
sagde Ch r e s t e n , „der er sex store Kanoner og
Dyrtidstillæg i den.“
„Det var jo rart,“ sagde God s e j e r e n , „men
vil Du give mig dem, saa skal Du til Gjengjæid faa
en Flfljte af mig, soro hedder „Gavnlige Reformer“, og
naar Du spiller paa den, saa danser alle Dine Vælgere.“
„Tusind Tak,“ sagde Chr e s t en, og saa skar
Godsejeren ham en FJojte og fik selv Kanonerne og
Dy
rtidstidstiHæget. — Det var en hel Del, Chres t en
havde udrettet, og nu tænkte ban paa at komme
hjem igjen. Men paa Vejen gik haa ind i en Kro
for at forfriske sig ved et lille Vælgermode. Der
gav han sig til at Sojte for Vælgerne, roen han var
ikke rigtig vant til det Instrument, han havde faaet,
saa det lod ikke godt. Inde i Kroen sad to Es-
t r up p e r e , og de havde Lommerne fulde af 25-
Orer til at give Vælgerne.
„Hvad er det?“ sagde de, da de hörte Chre
sten fløjte. Ja det fik de snart at vide.
„Naa!
Du faar
Knubs af
Hörup, naar Du
kommer hjem. Der vil ligge et Hus! Eller maaske
en Folkebank!“
„Jeg faar Klap og ikke Knubs,“ sagde Chre
sten, „Hörup vil sige: Hvad Chresten gjör, det er
altid det Rigtige.“
„Skal vi vædde?“ 3agde de, „fire Feraogtyve-
öre, det er lige en Krone, og den, Du har, kan saa-
mænd trænge til at fornyes.“
„Top!“ sagde Chresten, og saa var Vædde-
maalet gjort.
Kromandens
Vogn kora frem, Estrupperne
kom op, Chresten kora op, og saa kjörte de hen
til Hörup.
„God
Aften Hörup!“
„Tak Chresten!“
„Nu har jeg byttet Embedet bort for en Næse!“
„Gud ske Lov!“ sagde Hörup.
„Saadan en
Næse har jeg længe önsket til at snuse Rigsrets
sager op med, nu kan vi faa Rigsret til Morgen,
Middag og Aften. Det var et dejligt Bytte!“
„Ja, men Næsen byttede jeg bort for en Svi
neblære.“
„Det er bestemt ogsaa bedre! Du er altid saa
betænksom. Vi har altid Brug for Blæreri Partiet“
„Men Blæren har jeg byttet bort for Danne
virke i Brystet, og Dannevirke i Brystet for en Provi-
soriumsjernpæl, og Pælen for Folketingets Bevillings
ret med Kanoner og Dyrtidstillæg, og Kanonerne
for en Flöjte, som en Godsejer selv har skaaret.
mig.“
„Nej nu maa jeg kysse Dig!“ sagde Hørup
„Tak min egen garoie Chresten! Nu skal jeg for
tælle Dig Noget. Da Du var af Sted, tænkte jeg,
det var morsomt at lave et rigtig gemytligt Folke
møde. Men jeg manglede en Tromme at slaa paa,
for vor egen er revnet i Skindet, véd
Du
nok, og
saa rendte jeg over til de Moderate for at laane
deres store parlamentariske Tromme.
«Laane?“
sagde tløgsbro. „Ingenting gror
hos os
ikke en
Gang et raaddent Æble“ — nu kan jeg laane ham
en Fløjte. Jeg kan blæse ham et Stykke! „Gavn
lige Reformer“ ! det er Grin Chresten!“ og saa
kyssede Hørup Chr e s t en lige midt i Skægget.
„Det kan vi lide!“
sagde Estrupperne.
„Altid ned ad Bakke
og
altid
lige glad! det
er
Penge værd,“ og saa gav de
Kronen til Chresten,
som
fik
Kys og
ikke
Knubs.
Ja det lönner sig altid, at de Menige
i
Par
tiet indser og forklarer, at Föreren er den Kloge
ste, og hvad han gjör, er det Rigtige.
Se det er nu en Historie! Den har
Punch
læst sig til i
„Morgenbladet“,
og nu har
Du
ogsaa
læst den og véd, at
„hvad Chr e s t en g j ör , det er a l t i d det Ri g
t i ge“.