S_Punch_1879

*262

Guder og Mennesker.

? m

Vesten for Vestervovvov og Østen for Newfound-

landstorsken

Ligge de britiske Øer, berømte for Dogger og Porter.

Skøndt af Posejdon det Plads fik anvist midt i det

Vaade,

Har det med sindrig Kløgt dog Sit faaet bragt paa

det Tørre,

Fyldt sine Banker med Gold og oplivet sin Taage

med Kuldamp.

Over det prægtige Land siaarLord Beaconsfield

ganske for Styret,

Raader for Vind og Vejr i Parlamenternes Flertal,

Mangen en ædel Lord ham giver med Glæde sin

Stemme,

Naar han sin glimrende Sport. Britaniens Storhed,

vil dyrke

Og dets vældige Arm udstrække fra Cypern til Kabnl

Samt fra Kinesiens The til Zulu-Kaffernes Rige.

Sligt et Formaal som hans er forhen ej spurgt ndi

Israel.

Dog er en stor Mands Lod bestandig paa Jorden

den samme,

Spottet bliver hans Daad ogmiskjendt vorder Geniet;

Tidt han forfølges medHad ogAvind af salige Guder,

Der medMisundelse se paa hans Vej fra en dødeiigs

Vilkaar

Til over Skyerne op, hvor Drachmann og Phøj-

bos Apollon

Sidde, hvor Himlen er blaa og aldrig af Skyer

formørket.

Beaconsfield bærer sin Part af Gudernes Ugunst

og Vrede;

Midt 1 hans Hovedværk har de givet ham Værk i

hans Lemmer

Gigten, hin gramme Herold fra Hades’ og Skyggernes

Rige;

Gigten, modhvilken selvHermes , hinKjøbmandsgud,

intet kan mægte,

Røver paa bismarcksk Maner ham Undersaatternes

Velfærd.

Lige saa trist ser det ud med hans Storværk, Ber

linertraktaten ;

Værkbruden ligger den tavs paa sit Leje af beacons-

fieldsk Gigtvat,

Og som „den syge Mand“ selv vil den vanskelig

komme til Kræfter,

Førend de begge igjen af „Doktor Staal“ amputeres.

Ligesom Israels Børn henved to Snese Aar har han

vandret

I sin politiske Ørk,før hanMagtens forjættede Land saa,

Derfor hans Storpolitik noget platfodet blev paa

hans Vandring,

Og i den Virakduft, der ombølger ham, lugter man

Hvidløg.

Som den uskyldige Josef han landed* i NilflodensEgne,

Kjøbte af Landets Khediv hans Aktier i Suezkanalen,

Disse saa fede Kør, der snart bliver slugt af de magre.

Han som en Josef forstod at udtyde Faraos Drømme,

Medens hans egen Drøm var at raade for hele

Ægypten.

—Bare Fyrst Gortcbakoffej hara bliver enPotifars

Hustru,

Der vil hans mægtige Drøm berøve dens ærbare

Kjortel,

Saa han i sidste Kapitel staar nøgen og afkiædt

til Skindet.

^ f f y •

KwvdayonovMMa

'^a^^°rn'S'ie'

s/'-

tænkte nu f

rst paa

tage her hjem; men jeg

kunde nok lide at tjene lidt

,|g

s|lip

^ere PenKe fnist, og saa blev

v A

i e£

for at se, om der ikke

j y Oi l / A^ 0

skulde komme noget, som

j? jeg kunde bruge.

Et Par

j p p i » / l

m l

Dage efter fik jeg ogsaa An-

\J j£M

sættelse i en Dyrekaravane,

•'¿3

^er gj^i^e norc} paa_ Manden,

der ejede den, drev ogsaa en Forretning med Vanskab

ninger, og det stod han sig godt ved, formedelst han fa

brikerede dem selv; og det var en Fornøjelse at se, hvad

han kunde faa ud af et skikkeligt Dyr; han klippede og

malede og snittede i dem og satte forlorne Ører og Ho

veder paa dem, og naar han saa havde pudset dem op,

solgte han dem i dyre Domme til Foreviserne og Menage

rierne. og han kunde al Tid finde paa noget nyt, for han 1

vilde saamæn ikke have generet sig tor at lave en gernen

Aal om til en stor Søslange! Jeg lærte ham efter Haan

den en Del af Kunsten af, og da han mærkede, at jeg

havde et godt Haan delag, blev han svært opsat paa at

beholde mig, og da han borte, at jeg vilde hjem for at se

til dig, Bill, bed han sig til at skrive her ned og hore

efter dig. Nogle Uger efter kommer det gudfrygtige Asen

og bilder mig ind, at han havde faaet Brev om, at du var

bleven nappet lidt af en Björn ude i Skoven og havde

meldt dig ud af det hele. Jeg hang jo først noget med

Hovedet, men da jeg havde tænkt over Tingen, mente jeg

dog, at jeg ligesaa gjerne kunde blive hos ham, og saa

reiste jeg da med ham et Aars Tid. — Saa var det en

Dag, mens jeg sad og reparerede en mexikansk So, der

skulde gjores om til Dværgnæshorn, at han kommer hen

til mig og begynder at tale om, at han havde tænkt paa,

at engagere en Indianerhøvding til at optræde sammen

med Uglebillederne, men det vilde jo være billigere, naar

han kunde faa én, der var af samme Kaliber som de

andre Numre, og derfor vilde han sporgc mig, om jeg ikke

havde Lyst til at slaa om i det F a g ; jeg behøvede bare

at stryges over 3 Gange og saa boldes lidt vedlige, og

naar jeg var kjed af at være Rødhud, skulde der bare

saadan en Smule kemisk Vask for at faa Farven af igjen

saa jeg blev som ny, og han. vilde give mig det dobbelte