S_Punch_1879

277 / 427

267
han selv fandt en Dag han gik og sjokkede om i
Hørsholm Mose, og nu beder jeg Dem søde Fru
Schrøder, er det ikke en Mærkværdighed, saadan
en rigtig gammel Rod af kongelig Stamme, som man .
bestemt véd om, at Kongen selv har halet den op
af Mosen og foræret væk. Sørensen og Frits kom
op at skændes om den Rod var i Rendesandse eller
i Rokukkuk Stil, men saadan Noget bryder jeg mig
ikke om, men sikken en Samling det kunde være
blevet, om alle vore Konger havdegaaet og trukket
Trærødder eller Gulejødder op og foræret dem til
deres underdanige Undersaatter og saa til sidst kom
vi jo ind i de to Bondestuer og jeg kunde ikke
begribe, hvorfor der var to, men saa sagde Søren­
sen, at den ene var for de radikale Bønder og den
anden for de moderate, og det var ogsaa ganske
rigtig, for i den ene Stue sad de og læste Høgsbros
Avis højt og var nær ved at falde i Søvn over den
mea ved De hvad der var det allersmukkeste søde
Fru Schrøder, det var Prinsessens Udstyr i Vampyr-
stil med Amoriner og Guirlander og den Slags akku­
rat som man ser det paa Kransekager og det bare
Guld, og det er vist fordi det er saa dyrt, at det
hedder Vampyrstil, fordi man er nødt til at komme
i Aagerkarleklør naar man skal holde saadan en
Pragt vedlige og det sagde jeg jo ogsaa til Frits
Grønbæk, der er saa opsat paa at ville være Officer
for Tiden. Gud Barn, sagde jeg, du ved ikke hvad
saadan en Uniform med Eboletter og Distinktioner
og Pumponger koster, men Gud ved om jeg faar
ham fra det nu Richard Kauffmann er bleven fransk
Officer og skal gaa med røde Bukser maaske og
Frits skulde hellere se om han kunde blive Politi­
betjent i Slagelse, hvor de faar 800 Kr. og fri Uni­
form, som da er mere end en Assistent i Ministe­
rierne, der maa være Natvægter i sin Fritid, hvis
han skal kunne leve og nu Farvel søde Fru Schrø­
der og Tak for Kaffe.
Fordum o g nu.
(F rit efter Bjø r n s t je r n e Bjø r n s o n ).
Motto: Signalforandring fryder.
hvilken kold, profaiik Tid !
Sukkede Bjø r n so n o g itirrede did,
Hvor N a p o l e o n holdt paa den høje Bue
I Mindernes manende Aftenlue.
Men da Kejferen ftolt ved Ma g e n ta ftod,
Frihedens Lyn slog om hans Fod,
31 * A u s t r ia fank i Skam og i Blod,
Svulmende fteg den gule Flod,
— Hvad sagde han saa?
O, hvilken ikjøn og herlig Tid!
Synger nu Bjø r n so n og ftirrer d id ,
Hvor B ism a r c k med Stab «annekterer* fom Ravne,
Og « Kommu n e n ® vil udslette Heltenes Navne.
Da Kejferfønnen fom Slagtoffer faldt
Svigtet af dem, fom Striden gjaldt,
Og haanet af mangen Usling og Pjalt,
Der om Faderens Storhed faa fkjønt har fortalt,
— Hvad sagde han saa?
An dem '{)ffenlig Jjrevvexhng.
Diehier und Politikus
B ä r e n s t e r n M. B ä r e n s o h n .
p. t. Christiania..
Lieber Hochehrwürdigkeit!
Nehmen Sie gefälligst von
meinemfreudig hochschwellen­
den Busen ein Herzseufzer.
Wie ein kecker Biedermann
ja wie ein Wilhelm Teil
haben Sie m it dem Brand­
pfeile ihres Dichterwortes
iviedermals den Apfel vom Kopfe des Zeitgeistes herunter-
geschossen. Noch ist Polen nicht verloren! Noch leben
die Hähnen! Jawohl! Sie und König C e t e w a y o , der
biedre Kafferfürst, sind so ein echtes Bruderpaar, dessen
gleichgestimmten Seelen einander, ungeachtet die grosse
Distance, sogleich begegnen müssten. Wie wunderschön
stehen Sie da, lieber B ä r e n s t e r n , im Abendsonnen­
schein des Ideales m it dem königlichen Fauste Ce t ei v ay os
fe st und freundlich in den ihrigen gedrückt, die gekrönten
Tyrannen ihres Vaterlandes Trotz bietend, den jungen
K r o n p r i n z von Schweden hohnend, und dem, alten
S c h wede, seinem Vater, seine eigene königliche Worte ins
K o p f schleudernd! Ich habe meine kleine Meerkatze, den
kleinen J o cito sogleich in dieser Positur eingeübt! Der
grosse Orang-Utang spielte Cetewayo. E s war wunder­
hübsch! Meine zwei Papageien, Bismarck und Gambetta,
sangen dazu die erste Verslinie der Marseillaise, und
ihre gehorsame Dienerin schlug den Trommel wie ein
Donnenvettcr. Das hat grusses Glück a u f dem ,,Bakke“
gemacht. Seit dem Verluste unseres alten freudigen Ty-
r o l e r f e r d i n a n d haben die Genien des Thiergartens
ihre Gesichter im grauen Wolkenschleier eingehüllt und
trostlos a u f unsere Geschäft heruntergeguckt. Liehe Hoch­
ehrwürdigkeit, ich sehne mich nach ihrer Gesellschaft.
Aber ich bin ja nur eine arme Polin und keine Felsen-
muse oder Fischerjente. Ich habe meine kleinste Papagei
nach euch getaujt. E r hat schon gelernt den ganzen
Tag hindurch: „Fa'n hakk‘ mig, Fa'n halck’ m ig !“ zu
lispeln. Aber was ist das, wenn ich ihrer eigene hold­
selige Dichterstim,me gedenke. Ach ivie schön .wäre es,
wenn Sic, lieber B ä r e n s t e r n , die rothen Republikaner
und den schwarzen Ce tewa y o m it den goldhaarigen
Söhnen des alten Norwegens in ein schwarzrothgoldcnes
Bündniss gegen alle Tyrannen Europas zusammensingen
würde und in einer Weltvölkerdrama alle Räthseln des
Menschenlebens auflöste. Dann würde R i c h a r d W a g n e r
die Musik componieren, und R i c h a r d K a u f m a n n
würde es referiren, und der liebe D r ach en m a n n es im
Nationalzeitung recensiren, und ich würde es gewiss a u f
meiner kleinen Affenbühne cxploitiren, und dann würde
die Revolution losbrechen und der F r i e d e r i c h B a j e r
würde m it einem strahlenden Dragonenhelm a u f seinem
gedankenschweren Kopfe die Legionen der Freiheit zum
Siege führen. Und der alte S c h w e d e und der junge
S c h w e d e sollten fortgetrieben werden, und die Flagge
sollte gereignigt über alle Felsen und Fichtenbäume Nor­
wegens im schonen Nordlichtglanz wehen. Ich träume
diesen Traum jedes Nacht, und wenn ich vor Freude
laut lachend erwache, nicken alle meine lieben A ffen m it
ihren kleinen Köpfen, als wollten sie sagen: „Auch wir
sind Republikaner. E s lebe hoch B ä h r en st e r n B ä h r e n-
s.ohn!“ Lebe wohl und schreiben sie bald zu ihrer demü-
thige Verehrerin, S m e r a l d i n e E t u t t e v s t e n g e l ,
zu Warschau geboren.
Vorsteherin des k. k. Affeninstitutes
im 'Thiergarten bei Kopenhagen.