Previous Page  280 / 427 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 280 / 427 Next Page
Page Background

Guder

o g

Mennesker.

Høje

Kalliope,

Skænked’ mig

du, som forsynet med Tavle og Griffel,

Evne til Sang om

Beaconsfield

og

om Fyrst|

Bismarck,

Laan mig din Alvor og Kraft til værdig i Dag at

Ham, hvis berømte Navn, lig de tvendes, begynder

med stort

B :

Bondehøvdingen

Berg

, den navnkundige Konning paa

Bogø.

Ret som i fordums Tid Lord

Beaconsfield

kæmpet!’

med Modgang,

Før han ved Themsfloden sad somBretlands Første­

minister,

Saaledes rammes Hr.

Berg

bestandig af Skuffelsens

Svøbe,

Og han maa sikkert lideen Del, før han faar Taburette,

Dog som hin ædle Lord er bestandig han stor i sin

Modgang.

Banebryderen Berg har som

Dizzy

paa Hovedet faaet,

Hvilket imellemde to er en Hovedlighed for saa vidt.

Men som

Beaconsfields

Ben hjemsøges svarlig af Gigten

Og hans politiske Yærk kun staar paa daarlige Fødder,

Saalunde gaar det med

Berg

: hvad ikke han har i

sit Hoved,

Har han udi sine Ben, de ligne den britiske Stats­

mands.

Derfor vil den Politik, som

Berg

giver. Fødder at

gaa paa,

Vandre sin skæveGang, men omdenkommer tilMaalet,

Ligger i

Bergs

og Gudernes Knæ som en uopløst

Gaade.

Dog, hvordan det end gaar, vil

Berg

vorde stor udi

Medgang,

Og som en folkelig Zevs vil han trone paa højen

Olympos,

Der vil blandt salige Guder i folkelig Gammen han leve,

Raade for Vind og Vejr, lig Vejrkuren nede paa Bogø.

Zahle

somFøjbos Apol vil slaa den syvstrengede Lyre

Hannem til Pris, og som Ganymed vil den snehvide

Tavber

Dække hans Bord og servere ham Nektar og liflig

Ambrosia

Udi sin propre Avis, hvori han ren Vin udskænker.

Som Dionysos vil ses den højst navnkundige

Schelde

Svøbt i sinToga, hvis klassiske Snit omgammel Rom

minder;

Alle vil prise den store Hr.

Berg,

der som Fader

Kronion

Styrer med Guldkronometrets Gang Planeternes

Kredsløb,

Og naar han stundom bli’er kjed eller træt af sin

himmelske Syssel

Og i sit Indre han føler en Trang til jordisk For­

retning,

Gaar han fra højen Olymp til Stols i

„Fællesorganet“.

siden

efter

.y^ ^ d et K a li forn iske.

(Sluttet).

Tre Aar var forløbne

hin

mindeværdige Nat, men

endnu bestandig holdtes jeg til­

bage i Devilshead; min Udkom­

mando var nemlig bleven for­

længet ved min Ansættelse som

Inspektør for den sydlige Linje

af den projekterede Bane, hvor-

Arbejderne allerede vår temmelig vidt fremskredne.

til

Minderne fra min Ankomst til Egnen og navnlig fra hin

Nat opfriskedes stadig hos mig ved Synet af Bill og Guffy,

som begge havde slaaet sig ned i Devilshead, der nu var

stærkt i Opkomst. Bill var ganske den samme, som da

jeg første Gang traf sammen med ham, men med Guffys

Ydre var der foregaaet en Forandring, som vistnok længe

havde været Gjenstanden for hans hemmelige Ønsker: han

var bleven befriet for sin forlorne Indianerham.

Det var

gaaet til paa følgende Maade: I Devilshead bode en ung

fransk Læge, der var en dygtig Kemiker, og som i sin Tid

i Anledning af en paa en arkæologisk Kongres udsat Pris­

opgave havde syslet med Undersøgelser angaaende den

mest praktiske Metode til ved kemisk Behandling at af­

dække overmalede Kalkmalerier paa Væggene i middel­

alderlige Kirker. Han fattede Interesse for Guffy, og dette

i Forbindelse med hans lægevidenskabelige Éksperimen-

terelyst indgav ham Tanken om at benytte sine Erfaringer

til et Kurforsøg, der skulde gjengive denne Antik fra det

kaliforniske Banditlivs Blomstringsperiode dens oprindelige

Træk, og det lykkedes ham virkelig ogsaa ved en længere

Behandling at fjærne det Overtræk, som hidtil havde skjult

Guffys klassiske Aasyn.

løvrigt har jeg meget lidt at

fdrtælle om de Aar jeg tilbragte i Devilshead, men førend

Læseren tager Afsked med den typiske Personlighed, som

har spillet en saa fremtrædende Rolle i mine Minder fra

hin Tid, vil jeg dog fortælle en lille Episode fra Slutnin­

gen af mit Ophold hist, som da skal være Slutstenen paa

disse Erindringer. — Da jeg en Dag gik igjennem

Skænkestuen i Devilsliead-Hotel, traf jeg Bill i Færd

med at anvende alle sine Overtalelsesgaver for at lokke

Guffy bort fra det Krus, som stod ved Siden af ham paa

Bordet, og bevæge ham til at følge med til en Ildebrand

nede i Byen. Guffy var først stædig, men en let henkastet