304 / 427
294
Z a h l e .
(Frit efter E r i k Bogh. )
Hvor Talerne øse af Frasernes Væld
De klingende Floskler med Bulder og Spræl
1 Tingets Sal og i Bøndernes Kro,
Har Z afe le i Vrøvlet sit svale Bo.
Men gaar Du om Aftenen silde
Ved Slottet din ensomme Gang,
Og bører Du sælsomme, vilde
Toner og Harpeklang —
Det er ham, det er ham, det er Zahl e selv,
Der synger sit Kvad — O Højremænd skjælv!
Gak bort, om Du kan, og lvt ej dertil,
Thi sent vil Da glemme det rædsomme Spil.
Naar Boj sen sukker saa kold og vaad,
Og Hø g s b r o fælder i Bladet sin Graad,
Naar Hol St e i n kommer i Munkeskrud
Og stikker „Plader“ kunstfærdigen ud,
Da runger fra Ri ng s t e d atter
Den mægtige Guldharpes Klang,
Da skingrer saa haanlig en Latter
Gjennem den vilde Sang.
Det er ham, det er ham, det er Zah l e selv,
Der synger sit Kvad — O Højremænd skælv!
Gak bort, om Du kan, og lyt ej derpaa:
Forgæves Du prøver hans Sang at forstaa.
Men mangen en Kvæld i den lune Vaar,
Naar Folke-Hjertet kun sagte slaar,
Naar Ch r e s t e n er tavs og paa Himmelens Blaa
De tusinde venlige Stjerner staa,
Dernede fra R i n g s t e d sig hæver
Hans astrologiske Sang:
Vemodig og klagende bæver
Guldharpens dybe Klang.
Det er feam, det er ham, det er Z&hle selv.
Der synger sit Kvad — O Højremænd skjælv!
Han synger sin Sorg for Stjernerne sxnaa:
Han véd, Ta bu r e t t e han aldrig vil fea,
Fru
Sørensen.
Ja søde Fru Schrøder, det nar
De saamænd Ret i, at det er slemt for en Husmoder
at komme ud af det i denne Tid, saadan som Skin
kerne gaar i Vejret, og jeg tror det ligger i at der
er saamange Jøder, der holder op at lade være at
spise dem nede i Tyskland, hvor de er nødt til at
have fedt Flæsk til alle de store Ord, de bruger, og
Sørensen vil ikke give mig mere end 50 Kroner om
Ugen og saa maa man jo se at tjene lidt extra
uden om, og saa gik jeg forleden paa Logeavktion,
i Teatret og kjøbte en rigtig god Loge, hvor man
ogsaa kan se ned i de Kongelige fra og det havde
jeg regnet ud, at vi saa baade kunde tjene lidt og
tillige komme frit paa Komedie hele Vinteren og jeg
holder nu paa Fallesen, fordi han kan møde med
friske Kræfter og nye Debutanter, medens Andersen
og Watt bare bytter deres gamle om indbyrdes, som
Andersen, der lader Syperlein debutere og Robert
Watt Frøken Sjakt med fede Typer, som han dog
selv sagde paa Plakaten var Humbug, og jeg fik
saa straks Fru Petersen, De véd hende Bundtraager-
enken med de fem grimme Døtre, og Fru Christensen,
der jo nok er separeret men ellers en pæn Kone og
en tre fire andre dannede Damer og saa havde jeg
lige en Plads tilbage som jeg saa satte i Dagstele
grafen kunde faas af en enlig Person, og saa kan
De tænke Dem, hvor ubehageligt søde Fru Schrøder,
at samme Morgen kommer der en Mand op i store
Vandstøvler og bruntærnede Bukser og med et rødt
Skæg og en Vorte paa Næsen og siger at han vil