309 / 427
299
Udvalg til at afgive Betænkning over de forberedende
Skridt til at forvandle Øresund til Drikkevandsbe
holder. Ta u b e r , der ogsaa hører til Eleverne,
vilde ikke i. Han havde Vandskræk, men und
skyldte sig med, at han lige havde spist til Middag.
Den Undskyldning brugte han al Tid, og
P u n c h
be
falede derfor en af sine tjenende Aander at give
ham en Douche i Stedet, hvilket ogsaa skete.
Blandt Svømmerne i slap Line udmærkede sig især
V i l b e l m Mø l l e r , der flød omkring paa en hel
Del Blærer, og efterfulgtes af Ri ch ard Kaufmann,
hvis Svømmemaade mindede om en Blækspruttes
Bevægelser. Exredaktør Me y e r gjorde forskjellige
haabløse Forsøg paa at agere Dykker., men var nær
bleven ført til Søs af den stærke Strøm, hvis han
ikke heldigvis var bleven bjærget af Redaktør Ca r
s t e n s e n , der har studeret de forskjellige Bjærge-
methoder paa Rysenstens Badeanstalt under Kultus
ministeriets Vejledning.
P u n c h
var selv ivrig be-
skjæftiget med at lære Krigsministeren, der, skøndt
Landmilitær, i den senere Tid har følt en uimod-
staaelig Trang til at gaa i Vandet, de første Grund
sætninger i stram Line, da han pludselig hørte et
forfærdeligt Bulder. Det var Sø s l a ng e n , der paa
én Gang hævede sit skjældækkede Hoved op af
Dybet og med vidtopspærret Gab styrede lige løs
paa Svømmeanstalten. Der løb en kold Gysen ned
ad Ryggen paa
P u n c h .
Han stirrede forfærdet paa
Udyret. Det forekom ham, at der var noget bekjendt
i dens Blik. Ja ! — Han gjenkjendte dette graadige,
umættelige, altopslugende Væsen: — Publikum, der
aldrig faar nok, der hver Torsdag kræver ny Næring,
det er
P u n c h s
Søslange. I et Nu havde den slugt
Be r g og Hol s t e i n; Zah l e gled ned med, som
havde han kun været en Rosin i et Stykke Julekage.
Atter aabnede Slangen sit Gab og alle Frisvømmerne
og Slaplinerne forsvandt i Afgrunden. Nok en Gang
aabnede den Gabet, spyttede først Vi l helm Møl l er,
der var den for tællet i Smagen, og Me y e r , der
paa Grund af hans overdrevne Nydelse af Avisænder
forekom den noget for trannet, ud igjeR, greb der
efter Krigsministeren som den sidste Bid og langede
til sidst ud efter
P u n c h
selv til en Himmerigsmund
fuld.
„Helle min Leg!“ raabte
P u n c h
i vanvittig
Angst, og ved disse Ord svandt Søslangen pludselig
ind, blev ganske lille og fløj som en Vildand med
raske Vingeslag ind over Landet til sin Rede i
D a g b la d e ts
Spalter.
Men
P u n c h
var vaagnet af
Skræk. Foran ham stod, i Stedet for Søslangen,
Bogtrykkerens Dreng og skulde hilse og sige, at der
manglede en Spalte.
P u n c h
havde ikke mere at
give, saa gav han sig selv og sine Drømme.
lyimbreve
til F æ tte r C h r i s t i a n i N y k jø b in g .
I .
H H in kjæ re F æ tter, m in g am le V en !
D et B læ k , som fly d e r n u f r a m in P en ,
S k a l tolke D ig i S treg er og P rik k e r,
H v a d tungt p a a m in S jæ l som én
B y r d e lig g er,
A t i H ovedstadslivets T um m el og R e n d
M ellem D ro sch ker og Sp o rvo g n og
J e g h avde saam æ nd
[fin e B u tik e r
A ld eles glem t, at D u ex isterer,
—
J a v ist fo r tje n e r je g d in e Skæ n d,
M en én T in g er baade v is og sik k er:
N u til D a g s g lem m er m a n a l T id den,
D e r a ld r ig p ro b ere r
A t træ nge sig fr e m , m en sid d er beskeden
I en K r o g a f L a n d et og in fo rm erer.
—
N ej, n a a r m a n „stor F o rfa tte r
“
N a a r m a n rek la m erer
[a g erer,
Og sp eku lerer
S a m t recenserer og red ig erer,
S a a f a a r m a n R a n g m ellem O fficerer
Og kom m an derer
—
A t sige i F re d e n
—
A lle de a n d re sm aa N egre i R ed en .
D et gjcelder at brede sig, g jø re sig stor,
S a a f a a r m a n P la d s ved, det „fin e“ B o rd ,
D H k k er D u s m ed den engelske L o rd -
Og F o lk et g lo r
[m a y o r,
P a a E n , som v a r m an en A bekat.
D et k ild re r i S jæ len m er end D u tror,
M en f o r at f a a fa t
I B erøm m elsen s g yld n e, h erlige Sk a t
M a a m a n sige G o d N at
T il Takt, fin F ø lelse, Sm ag , kort sagt
T il a lle de d a a rlig e g am le V aner,
S om over svage S jæ le h a r M agt,
M en k u n er som S ten p a a L iv ets B a n e r.
F o r E k se m p el:
D u selv h a r som skikkelig N ykjø -
b in g ia n e r
E n sy n d ig R e sp e k tfo r K jø b m a n d G r um .
D u f in d e r hos h am det rette Stem p el
P a a en H a n d elsm a n d, m ere klog end dum .
S om tro fa st T jen er
j
i M am m ons Tem pel
D a g u d , D a g in d bag D isk en h an h a n d ler
M ed Svedsk er, K o ren d er, R o s in e r og
M a n d ler
Og Sæ be og S ir u p og S u k k er og R om ,
S om til k lin gen d e S ø lv i h an s P u n g
s ig fo rv a n d le r.
N a a r i tred ive A a r h an h a r slæ bt og
slid t,
H a r h an tjent
—
la d os sige en h alv
Tønde G u ld ,
Og saa synes D u , h an h a r drevet det vid t,
Og lø fter f o r M a n d en d in H attepul.
K jæ re F æ tte r! K je n d e r D u O rdet
K r e d i t
?
Véd D u , h vo rd an det O rd k an benyttes
,
S a a F lo d e rn e standse og B je rg en e flyttes.
S a a G u ld et strøm m er
I b lin ken de Bæ kke,
H v o ri D u svøm m er
Og skjønne A lla d in sd røm m e drøm m er
P a a D y n g e r a f ve lfyld te Pengesæ kke?
K je n d e r D u O rdet K r e d i t ?
K r e d it betyder, at D u k an f r i t
Tage u d a f d in Næ stes Lom m e.
D in e egne er tomme.
H v a d g ø r det? H e rg jæ ld er ej d it eller m it.
S la a løs p a a den store G ru n dertrom m e,
S a a ska l D u se, hvor de blanke K ro n e r
R u lle n d e ned a d G a d en komm e
I M illio n er,
Og in d en m aaske en M a a n ed er omme,
H a r D u lokket og try llet og daaret
L o vet dem R en te r
[E n h v e r ,
Og D iv id e n d e r,
G u ld og grø n n e Skove h ist og her.
A l T in g stra a ler i R o sen sk æ r;
D e store P rocenter,
D in sjæ ldne K r e d it
H a r M assen sa a k jæ r,
S a a g a a r D u fa llit ,
—
Og er M illio n æ r.
S e, kjæ re C h ristia n , sa a d a n er Tiden.
D et k an D u og G ru m n u ikke forsdaa,
Og a l d in theologiske V iden
K a n ikke fo rs la a .
D u læ rer P ræ stens u sk yld ig e Sm a a ,
A t D y d e n bestaar i T aalen og L id e n ,
S a a kom m er L ø n n en bagefter, sid en ,
N a a r de er bievne gam le og g ra a .
N ej, kjæ re Ven, det k an a ld rig g a a ,
D e n M a d d in g b id er v i ikke p a a .
K o m her til B y e n !
H e r g a a r m a n ikke m ed Næ sen i S k y en
Og stirrer sig b lin d efter Id ea ler.
D et p ra k tisk e
Og det fa k tisk e,
D et i ren m erka n til H enseende taktiske,
D et er det, m a n betaler,
S m id D u d in M o ra l og E th ik i Ild e n !
Væk m ed P rin c ip e rn e ! B o r t m ed
B a g a g e n !
R ek lam e og H um bug, d er h a r D u
K ild e n ,
S om i E v ro p a , A m erik a , A sien
V an der K u ltu ren s fru g tb a re E n g e
—
V il D u m ed, sa a hæng p a a
!
Tøv ikke
f o r længe,
S v in d e l og Q jogl, det er hele M enagen.