312 / 427
3 0 2
Billetsjov.
I Verden knn lidet man gratis faar.
De daarlige Tider, man holder i Aar,
Har varet des værre fer længe;
Hvor langt man endogsaa vil vandre omkring,
For ingen Ting faar man kun ingen Ting:
Selv Høflighed koster skam Penge.
Vel findes der ikke saa lidet maaske,
Som man kan gratis paa Gaden se,
Dog gjør man sig sikkert omsonst Flid,
Hvis uden Mønt man vil prøve paa
Et nok saa beskedent Indblik at faa
I forrige Tiders Kunstflid.
Derover græmmed’ sig mangen Person,
Og
„Dagens Nyhedersu
Redaktion
Beslutted’ at lindre Sorgen.
Den udlaante sine Billetter til hver,
Som stod den mer eller mindre nær,
Men den Sag var ikke for Bo r g e n .
Den „Frihandel“ kontra „Beskyttelsestold“
Han vilde forpurre ved stræng Kontrol
Med Fribilletternes Ejere,
Han standsed’ da to blandt Besøgernes Flok,
Der ikke ham syntes and-dægtige nok
Til at være Ca r s t e n s ens „Nejere.“
Blev da Kassereren gram i
H u ,
Og Fribilletterne rev ban itu,
Som
„D a g e n s N y h e d e r
“
beretter.
Den Medfart synes vi dog var for haard;
De stakkels Medarbejdere faar
Kun at nøjes med Udgangsbilletter.
Men nu samler sig Journalisternes Hær
Som Hjælpe-Trop’er til blodig Færd
For Pressens Prærogativer.
Den vil have Bo r g e n for sin Ret
Til Disposition over den Billet,
Som „til Redaktionen“ man giver.
Dog hvad kommer Bladets Gjenvordighed
I den Sag det ærede Publikum ved?
Den Ting er privat, tør man mene.
Har Bladets Ret man beskaaret for haardt,
Det kommer alligevel nok til Kort,
— Til Adgangskort
n o ta
bene.
Det var jnst i selv samme Blad, at man fik
En hjemmegjort Folketeaterkritik,
Skøndt „Negeren“ ej havde væ’t der.
Og derfor vi véd, at hvordan det end gaar,
En Anmelder, som sine Sager forstaar,
Behøver slets ingen Billetter.
Offenlig Brevvexling,
Nordsjælland, Avgust 18 79 .
Kjære V e n !
Tak for dit sidste Brev, som Du havde tilskrevet mig
fra Interlaken, og hvoraf jeg ser, at Du er ligesaa begej
stret for Schwejtz paa Slutningen af din Rejse som ved
Begyndelsen. Denne stærke Begejstring irriterer mig for
Resten i hej Grad, mig, der herer til dem, der «tror, der
er skjennest i Nordsjælland». Og er vel denne Begejstring
berettiget? Nej, nej og atter nej!
Du skriver stadig om det dejlige Schwejtz, det henri
vende Schwejtz, det fortryllende Schwejtz, og saa ringeagter
Du f. Ex. en Egn som denne, hvori jeg har opslaaet mit
Pavlun. Du har R et: Hej dem e her ere ikke saa mægtige
som dem i Schwejtz; men vi have dog ogsaa vore Bjerge
her paa Egnen: Hejbjerg, Sandbjerg, Dyrehavsbakken o. s. v.,
og hvad Befolkningen angaar, vil jeg ogsaa kunne vise
Dig Schwejtzere her ude. Ja , jeg skad sige D ig det
i —
E n r u m , hvor jeg forgangen Dag saa den prægtigste,
ganske vist danske Scbwejtzer. Schwejtzerhytter have ogsaa
her hos os været kjendte fra A d a m s Tid, og paa Mejeriets
Omraade vil Da kunne faa den dejligste Schweitzerost hos
Ostemadammen i Holte, ikke at tale om Hanne Nielsen i
Øverred.
Sprutbakkelse.
K o n d e n s e r e t S t j e r n e t a a g e
fra
F lâ n e u r s
Mælkevej.
Der gik mange Stjerner ned i
>D ags-
A visen » ,
og endnu flere gik op paa
Himlen, da jeg gik ud.
*
Hvorhen?
*
Til S p r u t t e n !
*
Hvem var Sprutten ? En, der spruttede
af Humer paa Tungen sora en stegt
Aal paa Panden !
*
Hvor var Sprutten? Blandt «Grine
biderne»? den lille Øgruppe i det store
Ocean ?
N ej! Kun i Ordrup!
*
Je g gik gjennem Jægersborg Allé:
se, der laa paa en Løjbænk udenfor
sin Villa Sprutten paa sin — ikke paa
Hartmanns prægtige Finale og fortalte
de halve af sine Historier med et Hu
mør, sam om han havde drukket de
andre halve; og dog havde han kun
drukket Sødmælk (Nogle mente, at Af
skummet havde været bedre).
*
Flere
hundrede Mennesker havde
grint sig ihjel over ham; og Ambu
lancen kjørte frem og tilbage for at
hente de Døde og Saarede, der laa i
saa tætte Lag som Jødedrenge i en
Galleriloge under Opførelsen af
L y g te
m a n d .
De, der følte sig mest saarede,
lo ikke; men de var heller ikke til Stede.
Manden løb fra Konen, og Konen
fra Manden, — for at høre paa ham— ,
hvilket derude kaldtes akut Drachmani.
*
Familien bestaar af Fruen og
6
smaa Miniaturudgaver af Sprutten* der
forholde sig til hinanden som de for-
skjellige Udgaver af Érslevs Geografi,
samt af
1
Ponnyer, der daglig færdes
paa Marken, selv i
T o rden vejr,
for at
samle Kræfter til at jolle af med Sprutten,
naar han skal ind til Byen for at holde
Sæsonen
Nu laa han som sagt i et Telt og
sov i det samme, Regnen styrtede ned
og jeg styrtede ind. Han var styrtende