344 / 427
Brændende SpørgsmaaL
?en store Bj ø r n s o n Harpen slaar,
Et Digterværk han i Hovedet faar:
Han raspede det i en Fart aT
Og kaldte det
Leonarda.
Det var et besynderligt Aandsprodukt,
Som hverken var sandt og heller ej smukt,
Men anslog rørende Toner
Til Hæder for fraskilte Koner.
Han bragte sit Værk til Mo l be c h hen,
Men fik det i Hovedet strax igjen.
Til B j ø r n s o n er det saa klart, a’
Han borde sagt: Le, o Nar, da!
Men Mo l be ch sagde blot: „Gaa din Vej!
Din Hagbarth er Øhlenschlægers ej.“
— Kort, Stykket blev remitteret,
Og F i s c h e r blev indigneret.
Da slog Ho l g e r Dr a c hma n n et drabeligt Slag
Og talte den fraskilte Kones Sag,
—* Paa Smilebaandet dog trak man, —
Det maatte jo ligge for Dr a chmann .
Hin Orlogskonge fra Esromsø,
Han haver et Rygte, som ikke vil dø.
I Tanken han stikker vel snart a*
Til Saltsøen med
Leonarda.
Og S c hando r f f , hin Realismens Profet,
For F i s c h e r blæste saa fint i Trompet.
O
Leonardas
Defensor!
Da havner vist snart som — Censor.
Jo, F i s c h e r har ikke virket omsonst
Til Oavn for de Skjønnes dramatiske Kunst;
Og na&’r han sit Maal med vor Scene,
Saa spørger man Nyt fra —
Kelene,
Saa ser den sit straalende Ideal
I Za h l e s k Logik og B j ø r n s o n s k Moral,
Mens S c h a n d o r f f bedømmer Bramerne
Og F i s c h e r og Dr a c hma n n Damerne,
iørensen.
Jeg kan kan sidde lige et
lille Øjeblik, knn en Tusindedel af et Sekund ener
i
det Højeste ti Minutter, søde Fru Schrøder, for
De ser jo nok, jeg har min blaa Silke paa, og jeg
skal ud og gjøre fire Konfirmationsvisiter, og de to
bliver længere, fordi vi har givet noget der, og det
ene Sted er hos Jette Hummer, som har faaet en
Datter konfirmeret, hvem det jo var let nok at finde
paa noget til, skøndt vi vilde ikke give Guldtøj, for
det har saamænd saadan unge Piger slet ikke
godt af at faa for meget af, saa vi holdt os til Lit
teraturen og gav hende Japan med det gyldne Skin
og Alfons Dandis Romaner paa Dansk, men det
andet Sted, bos Kancelliraad Jespersens, var det -en
Dreng og han er jo meget sværere, men saa gav
Sørensen ham Jordkloden før Syndfloden og jeg
gav ham Jordkloden efter Syndfloden, og Moderen
vil saa gjerne have, han skal studere Præst, saa
det passer jo meget godt ban i Tide sætter sig ind
i de Ting. Og ellers har vi levet hos Italienerne,
kan De jo nok forstaa, og set den berømte Madam
Historie som alle mulige ulykkelige gamle Dronninger,
og hun spillede jo virkelig meget pænt af en Kone
i hendes Alder, og de andre var jo mageløse at
se paa især i Onsdags Aftes, da vi fik hele den
franske Revolution og Samson og Filisterne og alle
Uhyrerne, saadan som ham Sankt Terre, der brølede
saa dejlig, men som Sørensen ikke kunde lide,
fordi han forstyrrede ham, naar han sad og lukkede
Øjnene og rigtig hengav sig til alle Rædslerne, og
jeg vilde ønske, De kunde have været med søde
Fru Schrøder, men det var jo rigtig nok altfor dyrt
for en Kone i deres smaa Kaar og De kan for Resten
tro, jeg har det drøjt med Sørensen i denne Tid
lige siden han var ude at se paa Manøvrerne i
Dyrehaven for nogen Tid siden, ior De ved jo nok
han har været Sekondlieutenant i Livjægerne, den
Gang de var, og har faaet en militær Opdragelse
den Gang, men det er jo længe siden og nu er