S_Punch_1879

349 / 427

5 3 9
hold Dig fast, thi nu løber jeg!“ Og saa løb den
med ham, det var et løjerligt Ridt— hele Byen rundt.
Først kom de ud paa Slotspladsen, og Metal­
hesten, som bar Frederik den Syvende, vrinskede
højt. Saa red de over Gammeltorv, og Springvandet
sprang saa højt, saa højt, at Ehl e r s blev ganske
bange. „Imorgen skriver jeg til Vandmesteren,“
sagde han, „det er jo et græsseligt Vandspild!“
De gjorde et lille Sving ind over Frue Plads,
og alle „Hovederne“ nikkede saa mildt til lille
Eh l e r s , han havde jo været Flyttemaud for dem
saa tidt. Saa gik det i flyvende Fart ud af Byen
forbi Søerne, hvor Svanerne laa og havde For­
stoppelse, for de maatte ikke fordærve Drikkevandet,
ud til den gamle, gamle Trommesal. Men hvor var
den gamle Trommesal? Den var slet ikke at se
mere. Der var kun en stor, aaben Plads og Maa-
nens Straaler skinnede sørgmodig ned paa Sporene
af alle de mange Kalve og Kør, som havde været
der i fordums Dage. Eh l e r s blev ganske, melan­
kolsk ved at se det. Men saa lyste hans Ansigt
paa en Gang af Fryd. „Her kan jo blive et dejligt
Snetorv,“ sagde han, „Tak og Velsignelse du dejlige
Dyr!“ Og saa klappede den lille Eh l e r s Hesten
der, bums, bums, travede over Vesterbro med ham.
„Tak og Velsignelse selv!“ sagde Hesten, „jeg
har hjulpet Dig, og Du har hjulpet mi g; thi kun
med en Borgermester paa Ryggen faar jeg Kræfter
tiJ at løbe. Jeg kan bære Dig overalt, kun ikke
ind paa det nye Kvægtorv, det har Cr o n e sat sig
imod; men udenfor det, naar Du er hos mig, kan
jeg se ind ad den aabne Port; stig ikke ned af
min Ryg; gjør Du det, da staar jeg saa død, som
Du ser mig om Dagen paa Kongens Nytorv.“
„Jeg bliver hos Dig, mit velsignede Dyr!“ sagde
den lille, og saa gik det i susende Fart over til
Pladsen foraD det nye Kvægtorv.
Den store Port sprang op. Der stod de præg­
tige Stalde med alle Køerne, i hvis Spejl Maanens
Straaler skinuede, der laa de stor Søer, og de smaa
hvide Lam braigede saa vemodig, og Tyrene brølede,
som om de skulde synge Iiig o letto paa det kongelige
Teater. „Oh, hvilke dejlige Mørbradsstege og
Lammekoteletter,“ raabte den lile Eh l e r s . „Sikken
en Bidstrupsmiddag der kunde blive!“ Og han
strakte sine smaa Arme ud mod en dejlig Fedekalv,
men i det samme Nu for Hesten af Sted, Vinden
susede om hans Øren, han hørte Porten slaa i,
men i det Samme syntes Bevidstheden at forlade
ham, han følte en isnende Kulde — og slog Øjnene
op. Det var Morgen. Han sad i det vaade Græs
ved Siden af Hesten paa Kongens Nytorv. Nede
fra Nyhavn kom „Manden“ slingrende, han havde
Blyhat paa.
l i i m b r e v e
til
F æ tte r C h r i s t i a n i N y k jø b in g .
TÆT.
IV e j hør, F æ tter C h ristia n , D u er
um æ ttelig !
S e lv h a r D u in g en T in g at berette,
L id t B y ra a d s k jæ v l om h in t eller dette,
To A n ekdo ter — begge to slette,
E n R e b u s , en hver Id io t kan gjætte,
E t G ifte rm a a l m ellem en F rø k en M ette
Og K jø b m a n d M ads, som j e g "slet ikke
k je n d e r ;
Og D u fv r la n g e r , at j e g utræ ttelig
S k a l sende D ig B y e n s fed este Æ n d e r !
D u v il ;holdes a jour m ed alt, h vad
d er hæ nder,
A lle sm aa S k u ldertræ k, a lle sm aa
„ M en “ e r,
Og fin d e r m ig m eget u efterrettelig,
N a a r ikke h ver T o rsd a g et B r e v je g
N e j S to p ! sender.
I saa F a ld h ø rer je g h eller op
Og s la a r lig e stra x i B læ k fla sk en P ro p .
I D a g til S t r a f v il je g blot fo rtæ lle,
Og oven i K jø b et kim staccato,
H v a d d e r i k k e er hæ ndt — i a l F a ld
til D ato.
Om K o n gen s T a ffel v il fø r s t je g m elde —
H v e r R ig sd a g s-P la to
Og Folketings-C ato,
F ø re re , M en ige, H ø vdin g e, T ræ lle
T ro n ed’ deroppe i K on gen s S a le.
D e r sa d C h r i s t e n B e r g i a l sin
Vælde,
— M en blev i k k e sid den de p a a sin
D a K r a b b e holdt Tale [H a le ,
Og raabte H u rra f o r F olkets „F o rv a lte r“ ,
K r i s t o f f e r — den klem tende —
S a d b lid t m ed O verh o fm a rsk alken
L ig en fr e d s æ l B a ld e r, [skæm tende,
O gnæ vnte i k k e „S y stem eta ffem ten d e“ .
F i s c h e r sa d ene
Og u d en — H e l e n e ;
D et er m in Sa n d ten
V ild F a n ta s i, h va d Som m e m ene,
A t h an f a a r „E le fa n t e n “ .
T a u b e r — den ren e
V enstrem and — g jo r d e in g e n Sk a n da le,
H a n sa d saam æ n meget p æ n t og stille,
H a n fik jo saam eget M a d , h an vilde.
D u sp ø rg er om S c h e l d e fik n o k at
D et tro r je g ikke, [ d rik k e;
M en det v a r i G ru n d en ikke saa ild e.
D et H ele v a r flo t ; d e r.v a r Ø sterspostejer,
H enkogte R e je r,
M a sser a f V in — m en in gen B a j e r .
J e g h a r i k k e hørt, h vo r v id t S ø r e n
K j æ r
H a r sagt P rin sessern e K om p lim en ter. —
T il H o fju n k e r er h an jo temm elig
H a n h a r vist isæ r [svæ r. —
Søgt at vise P r i n s e n a f W a l e s sit
Og Statsm andstalen ter [ Værd
Og røbet sin e T a n k er om F la a d e og
H æ r,
M in istre, K o n to rch efer og A ssistenter.
J a sa a d a n t æ n k e r je g noget næ r,
D e n hele H isto rie begyndt og endt er.
M en mæ rk D ig , C h ristia n , je g v é d
det ej. —
E r S c h a n d o r p h saa bleven Censor ?
— N e j!
T h i M o l b e c h er i k k e ga a et s in Vej.
A l den H u rlu m h ej
E r n u stillet a f, som slig t jo p lejer.
E x re d a k tø r M e j e r
H a r i k k e stiftet p a a n y nogen Tidende.
H e r m a n B a n g ,
D u véd, h an den lille D agb la ds-N eger,
D e n meget viden de,
H øjt p a a sin fr a n s k e K jæ phest riden de,
F o lk s T aalm odigh eå ren t opslidende,
H a r ikke, sa a vid t je g véd, skiftet E j e r ;
M en T a n g
H a r fa a e t T itel og R a n g
Og R e t til at kaldes „p o litisk B u sk m a n d “ .
I denne a fsk y lig e S lu d og R u sk m a n
K a n nok til slig en So lstra a le trænge.
Tænk B u s k m a n d ! ej en G a n g Z u lu -
K a f f e r ! !
0 Z a h i e, sla a din e støvede Stræ nge
T il K la g esa n g
Og S k ja ld e- V ræ l im o d H ø jres K la ffe r !
J a B u s k m a n d ! — u selig H ottentot!
E n stakkels V ild, som N æ rin g sig ska ffer
Ved D a g og N a t
A t k ra vle p a a Ja g t m ellem R e v l oq K r a t
Og blot
S ta a r e t T rin over en A b ek a t!
0 , L a n d so verret, D u h a r revet en F læ n g e
1 hele den straalende Tang'ske G lo rie.
B u s k m a n d ! — D e t er en f æ l H isto rie.
J a , ser D u , lille C h ristia n , n u tro r j e ’
T il sidst, je g g ik uden f o r m it P ro g ra m
S let ikke noget N y t at s k r iv e ;
Og dog, — j a saa S k a m !
D en S a g kan h u rtig nok k la ret blive,
D li at T a n g er en B u skm a n d , je s i’er
u d en Sk yh ed,
D e t e r s l e t i n g e n N y h e d !