353 / 427
343
at stationere en Hundehvalp paa hvert Gadehjørne, som
et foreløbigt Tilflugtssted for de husvilde Smaadyr.
Der
var imidlertid fra højtstaaenaø Personer i den store Dyre-
forening indløbet en konfidentiel Skrivelse, hvori man blev
gjort opmærksom paa, at dette var en aldeles Panumsk
Blodtørstighed
og
skændig Grusomhed mod Dyrene. Man
havde derfor først tænkt paa at leje en Del Børn fra Fat-
tiggaardea til dette Hverv, men den oversendte Ladning
havde alle sammen været saa magre og afpillede, at det slet
ikke vilde have kunnet nytte noget at anvende disse Børn.
I denne Nød var det
atter Kvindeforeningen, der var
kommen os til Hjælp. Madam Mortensen og andre ligesaa
højhjærtede Dannekvinder havde beredvillig stillet deres
egne Børn til Disposition. Det var lutter velfodrede Indi
vider, hvormed Foreningen saaledes var bleven forsynet, og
han haabede, Medlemmerne vilde være enige med ham i
at raabe et Leve for de Kvinder, der ikke havde skyet at
bringe deres eget Kjød og Blod som Ofre for Smaadyre-
sagcn (Jubel).
Efter en kort Diskussion om Nødvendigheden af
i Vinterens Løb at oprette Varmestuer for træn
gende Smaadyr og efter at aer var bragt Bestyrelsen
®n Tak for dens Virksomhed, skiltes Forsamlingen.
Pos tfæs t
um Vers
uaæ
varm H engivelfe
Madam
R is to r i be*
undrmgsmæsii tilejnet
0
Søren P ipp erop .
R
ist o r i
! D a æ
tevesfe
En Konftnerinde a Gebort,
Aa fer Du, derfor ha jæ desfe
Simple Vers te din Æ re gort;
For din gedigne Konft jæ ikatier
Aa fier daj mæ rene Ord,
A Du
æ
mer en Talias Datter —
Du æ hinnes ægte Perlesnor,
Da va kuns lie eben kravet
A Æget i Livets Maarengry,
Da du fom Barn, der laa i Svævet,
Ga Partiet fom Ængfjeay.
Ittu i Livets Aftenrødme
Du gir Heltindernes Parti,
A a Du ha gort min Sjæl faa blød mæ
Dit gebommerlie Sjeni.
Nu æ Du rejft din Vej, men ka der
Tænkes, vi faar et nyt Beføj
A daj, faa vi daj Ikuer atter,
Du, vores tragiike Lakøj,
Saa ka Du tro, jas ika beværte
Daj mæ Åpio, fosn ka forslaa,
For Du ha en Klapplads i mit Hjærte
De ka Du være muggen paa.
I
Jr.
fibbet b£b Suletib,
9lf ©ne bar ©taben faa giimreijbib.
3ulettb,
Sif ©ne bar ©tåben faa glimrefjtoib.
£>an fenber ©ub til be ©ognmcmb fnilbe;
De ffufbe ej brage iil Stulegilbe,
Silen ©neen, fom øfærbfelen monne genere,
De fiuibe til ©netorbet transportere.
ST^t ber bar nu iffe minbfte ©por
Sit fe af ben ©ne, fom fmelteb1 i Srjør.
Silen afle be ©ognmanb lob ©neen Kgge
Dg møbte bberfen meb ©ogn eller ftriffe.
©interen bareb i Sfjor l^eU tange,
Dg lort t e bareb’ be ©neiafteingSpenge,,
Dbi bare be blebne Ijebe af fiegen,
Dg ©neen bifte be ©mterbejen.
2J?en @fjl er? er Dmleb i ijo’bet beftaaren;
grluj fenbte ban ©ab til fiabegaarben.
„3 tnobe til $obe meb ftofte og ©paber
Dg tenfe for ©neen be ©træbet og ©aber!*
De Semmer ftanbe paa ©aben og frpfe
Sit i ben paltuge 2abegaarb?fpfe.
Ørot ©ne bitter ©aben fun tangfomt befriet,
4?elt glimrenbe gaar bet meb ©nebriberiet.
Den ufetig fjobganger ofte fornemmer,
De fiemmer barn bringer i fade Dilemmer.
Stil ©netorbet bringeS pr. £aanbfraft ©neen,
Dg for man fcii’er farbig, fan ©aarfolen fe’en.
Det ©nebjtrg itjfet faa brit i Sanbet.
©cl tpoe SJltl fan bet feg fra ©anbet.
Dog ©netorbet? £>u8bærter ntaa bære fnebige,
$bi? iffe be jlal paa Dorbet ftoa febige.
Det enber »tøf meb, at £u$beboente
De rnaa forjfribe blanbt ©fftmoerneo
y
^mlbeboerne
De maa foreffribe blanbt ©jftmoerne.