S_Punch_1879

347

lejen d er v i R esten .

B ille tte rn e blev revn e bort.

D e r er

2 1 S id d e p la d s e r og en P itid .

Je g fik P in d en .

S p is e 

sedlen v a r m eget lo ven d e:

Smed og Bager.

En Hiftorie af

e s s e

L. .

Oplæfes af D i r e k t ø r e n .

Dans af Frøken

e t p a a t a a

Soloaanferinde ved Hofteatret

i Bukareft.

Smedenes Skrue,

Oplæfes af D i r e k t ø r e n .

PHnfesfen og det halve

K onge-

D et v a r en f e d B id .

rige, af

o l g e r

r a c h m a n n

Smedefvenden — Direktør

ik k e l s e n

T a b l eaue r

udføres af Direktør

ik k e l

sen

og Frøken

e t p a a t a a

1) MufernesDanspaaHelikum,

2) Atnor og Psyke,

3) De fire Aarstider,

) Laokoonsgruppefi.

Teatret v a r p ro p fu ld t.

A lle

B y e n s 2 1 H o n o ra tio res p a a de 2 1 S id d e p la d s e r og P lebs

staaen de bagude.

B y e n s M u sikk o rp s, F r e d e r ik Vægter

og H a lte-Jo ch u m v a r u h eld ig vis til H ø stgilde i M a gleb y.

Vi h ja lp os m ed en L irek a sse, som tid lig ere havde fø r t

et bevæget H o vedsta dsliv, m en n u v a r p a a A ftæ g t i X -b y

og p lejed e at fu n g e re ved B ø rn e b a lle rn e .

V i fik „D e

sø n d erjydsk e P ig e r “ som H olsten skvals til O uverture, og

sa a g ik Tæ ppet op.

D ire k tø r M ik kelsen traadte f r e m .

H a n sa a tem m elig u d som en B ø rste, m en fik dog K la p

og en O pkastclse a f en lille L a v rb æ rk ra n d s f r a Post-

m esterin den .

F ø rste N u m m er „S m e d og B a g e r “ blev

afleveret, D eklam atio n en v a r noget p r im itiv , m en da

X -b y ogsaa er p rim it iv , p a ssede det godt samm en. D a

Tæ ppet fa ld t , hørte je g F r u C hristensen hviske til m in

K o n e, at hun syntes go d t M ikkelsen kunde komm e i

W iehes Sted , n a a r h an ba re vilde vaske sine H æ n der.

R ed a k tø ren sa d meget iv rig og noterede: „ K la n g fu ld t O r

g a n

—

K r a ft

—

R ea lism e

—

K u n stn y d else.“ D et v a r

til K ritik e n i M orgen. A k den K ritik kom a ld rig . S a a

g ik Tæ ppet op igjen. D irek tø r M ikkelsen traadte fr e m

°g fo rk la re d e det æ rede P u b lik u m , at F rø k e n L etp a ata a

h avde gjort, et F e jltrin og fo rstu v et F o d en . D e r blev saa

u n d erlig stille i Teatret.

D et v a r en k jed elig S k u ffelse.

M ikkelsen ra sp ede d a Sm eden es S k ru e a f og klem te saa

p a a P rin d sessen og det h alve K o n g erig e. D et v a r jo lid t

m a g ert

a t a lle de a n d re Perscm er m a n glede, og rigtig

fo rs ta a e lig t v a r det h eller ikke.

D e r v a r kun ét Sted ,

d er g jo rd e L y k k e. D et v a r, h vo r Jo h a n siger til K o n g e n :

Eders Kirke er en prægtig

Bygning, hvor det bare trækker

gjennem Døren nederdrægtig.

S a a skraa led e v i a lle sam m en R ré v o , f o r det p a s 

sede sa a udm æ rket. P a sto r P etersen røm m ede sig og saa

knusende velæ rvæ rdig u d , m en det h avde altsam m en ikke

nyttet, hvis ikke B orgem esteren h avde rejst sig og raa b t

h en til P leb s, at de skulde væ re ro lige og dan nede. N a a

v i fik d a H a s p a a Jo h a n og Tæ ppet f a ld t igjen.

N u

skulde vi h ave Tableauerne. M en P y t ! A tter fre fn tra a d te

den æ dle M ikkelsen og m eddelte, at p a a G ru n d a f det

tidligere om talte U held m ed F rø k en L etp a ata a , kunde d er

desto væ rre h eller ikke b liv e noget a f Tableauerne

. —

S a a

b ro d Sto rm en lø s ! D e n sidste D ra a b e bragte B æ geret

til a t fly d e over. Je g saa A poihekeren f a r e op p a a B æ n 

ken. H a n v a r ganske lilla a f V rede og saa u d som om han

h avde sit h alve A pothek i M a ven .

R ed ak tø ren re v sin

K r itik m idt over og slyn gede Stum pern e i H ovedet p a a

den usalige D irek tø r.

H a n stod et Ø jeblik ganske f o r 

fjam sk et,

—

sa a tog h an en ra sk B eslu tn in g og f o r m ed

ei væ ldigt S p rin g

—

gjennem Bagtæ ppet, d e r fo re stilled e

en Sk o v. H a n fo rs v a n d t m ellem T ræ erne. B o r t ! V æ k!

V i hørte et fje r n t R a b a ld e r, v i vidste, h va d det betød.

B a g v e d B a gtæ p pet lig g er Gjæ -stgiverens K økkentrappe.

M ikkelsen v a r i Salveten . P ublikum raabte og skreg, peb

og hyssede.

P olitifu ldm æ gtig V ind stillede Storm en ved

at o p fo rd re til R o lig h ed og love, at P engene skulde g ives

tilbage

—

n a a r m an fik f a t i M ikkelsen.

M ed dette

g la d e H a a b traskede h ver til sit og T h a lia s Tem pel stod

atter øde. M en den M ikkelsenske E x isten s er en uopløst

G a a d e, isæ r efter at G jæ stgiveren h ar oplyst, at F rø k en

L etp a ata a v a r et F an tasivæ sen , et N a v n , en Sk ygge, kort

sagt, slet- ikke v a r.

M en p a a a lle X -b y n item es P a n d er

staar d e r s o m et stort Spørgsm aalstcgn, og n a a r de m ødes,

se de haabløst p a a h inan den og h visk e:

—

H v e m v a r

h a n f

P , S . G a a den er løst. B orgem esteren oplyste i D a g

K lu bben , at det ved Ø vrighedens utrættelige B estræ belser

er lykkedes at udforske Sandheden . M ikkels en v a r

—

fæ gten d e Sm edesvend. F o rfø rt ved R yg tet om X -byniternes

G odm odighed og Um iddelbarhed h avde han fa tte t den

dristige P la n at tage hele B y e n ved Næ sen.

D et H ele

v a r

—

en P la d e,

X -b y er flo v ,

X -b y er nedstem t.

Postm esterinden

h a r Ø jenbetæ ndelse og A gentinden G a ld ejéb e r.

D en eneste,

d er er g l a d er altsaa din æ rbødigste T jen er

praktiserende Læ ge i X -by.

.Professor“

„Pedei“.

Frit efter

h l e n s c h l æ g e r

iv ig

rslk v

ikjænker fine Gaver,

Evig han nye Skolebøger laver,

Og i «Na t u r e n s Bog» er fære Spor a'

Skovbundens Flora.

Kornblomflen

grønnes dejlig der tilvisfe;

Ak, men dens Blade bleve lidt for fpidfe.

— Fjernt kun fra gule Blornfter har den Vaaren

Hvide udkaaren.

rst

er nemlig til «Syf t emet » Moder,

Snikfnak er Søfter,

e d d e k s e n

er Broder.

Ikke forfmaa de Slagord, fom «Kabalers

Opfpind

afSA H LER S».

a h l e r s

fom fræk din Grænfe har fig nærmet,

Veg for din Avind; du din Sag har ikjærmet!

Modtag da Palmen, ikøndt du ikke fjælden

Gjort har i Nælden.