S_Punch_1879

346

-------------------------------------------------------

Alliancen.

1 E t Forbund er fluttet! En broderlig Pagt

f Imellem to mægtige Stater,

| Som itaa for Kulturen og Freden paa Vagt,

j Kvad tidt nok er fagt

j A f Rigernes Potentater.

Naar to Millioner Soldater man kan

| T il «Fredens» Beikyttelfe rejfe,

| Saa har man nok Grund til fra

o nau s

Vand

T il

r a n d e n b u r g s

Sand.

j A t raabe Hurra for

« D E R G R E I S E » .

En Forbundstraktat nok leveret ham blev,

D e n s

Hemfigt var ikke ham dunkel:

i Med blødende Hjerte han underfkrev,

Thi han har jo Brev

f Paa at være en kjærlig Onkei.

D og er han bekjendt fom en from Monark,

Retfærdig, human og beikeden,

! D e iønderdaaede Traktaters Ark

| Og Slagenes Mark

Bevidne hans Omhu for Freden.

| Og Navn af « F r e d s f y r f t e » kunde han godt

For den Sags Skyld bære med Ære:

Tre Naboer ilutted’ han Fred med fom Drot,

Nu mangler han blot

A t ilutte Fred med den fjerde.

Derfor er Evropas Fred og Ro

Hos ham i de bedfte Hænder,

T il Preusferens Ørn kan man trygt den betro,

Thi den ikriver en Klo,

Som gjerne med «Fr e d f l u t n i n g » ender.

Nu venter A n d r a s s y og B ism a r ck kun paa

En tredie Statsmand at hitte.

En faadan hos os kan i B a g g e r de faa ;

Han gjerne vil ftaa

«In e u r em B u n d e d e r d r i t t e l »

jEn f la d e .

K jæ re P u n c h !

P a r D u nogen sin d e væ ret

i X -b y ? Ik k e ! D et k a n D u

væ re g la d over.

D et er et

P u l .

M en ikke m in e O rd

ig je n ; je g e r jo L æ g e i B y e n

og h a r k u n m in P r a x is at

leve a f.

X -b y h a r dog to

U n g , den k an væ re stolt a f.

S it Posthus og sit n y e

Theater. Postkuset er vo r „ D a g s a v i s “ og red ig eres a f

Pbstm esterin den , som ganske uegennyttig o fre r a l s in T id

og a lle sin e E v n e r p a a d a g lig at ska ffe S ta d e n a lt det

nyeste N y t f r a Om verdenen. O nde T u nger p a a s ta a r, at

h u n k ig g er i B reven e.

D et er n a tu rlig v is O verd rivelse.

M en sa a d a n ganske tilfæ ld ig

—

na a P e r r e Gnid

—

v i

er jo a lle M en nesker, og hvem v il kaste den fø rs te B r o 

sten? N a a ! F o rled en D a g kom m er A g en tin d en

—

p æ n

K o n e, lid t a rrig , m en ikke v id ere

—

op fa r e n d e in d til

m in K o n e.

„ T h e a !“ ra a b er h u n og d ratter n ed i m in

L æ n esto l; „h a r D u hørt d et! R is io r i k o m m er!“ “ P v e m

k om m er?“ s ig er m in T h ea ganske fo rb lø ffe t.

„ I t is t o r i!

hende den store, rig tig e R is t o r i! P u n komm er h er til

X -b y .“

—

»N ej, lille F r u Je n s e n ,“ s ig er je g .

„ D e er

vist v ild p a a K a re th e n !“ D et sku lde je g ikke h ave sagt,

d a A gen ten s netop f o r T id en er F y r og F la m m e over,

at Ju s tits ra a d e n s h a r fa a e t K a reth , de k jø rer selv m ed

E n sp æ n d er.

P u n exploderede ø jeblikkelig og fu tted e u d

m ed en P o b e n In ju r ie r , som je g sæ tter p a a R eg n in g en

t il N y ta a r. M en en T in g v a r sik k er og det va r, at R i 

s t o r i kom , Postm ester in d en h avde selv set det, det v il

sige, h un h avde hørt det, kort sagt, h u n v i d s t e det;

m en L æ gern e v a r a ltid saa van tro og v ild e a ltid v id e

bedre B esk ed og sa a vid ste de dog in g en T in g . S a a f o r 

du ftede hun. X -b y v a r in d en en h a lv T im e i et f o r f æ r 

d elig t O prør. M a n kunde se den lille A pøtheker f a r e op

og ned a d G a d en v g u d og in d i P u s e n e som en f o r 

vild et K a ttek illin g .

B o rgem esteren s F r u e h an g ren e

G a rd in e r op, det g jø r h u n a l T id , n a a r d e r er noget

p a a F æ rd e. E t stort M øde blev sam m enkaldt, Æ re p o rt

fo re sla a e t, m en opgivet, d a R y e n s Tøm m erm ester, som

egen lig k u n e r S v en d , la a m ed rø d e B u n d e

—

ikke

fa r lig t , ren e P v a lp e f o r R esten .

T old ko n tro llø ren blev

udset til at holde V elkom sttalen.

P a n h a r væ ret p a a

italiensk O pera to G ange, saa h an m a a jo ku n n e Sp ro get.

B ra n d d ire k tø re n kom m ed et v ild t F o rs la g om at f a a

S p rø jten fr e m og holde M ø n strin g til Æ r e f o r R is to ri,

m en baade dette F o rs la g og et F e s tm a a ltid , som G jæ st-

g iv e r P a n s e n tog O rdet f o r , mødte stæ rk M odstand. D et

skulde væ re m ere æsthetisk.

M id t i hele B u rlu m h e je n

komm er P lak a tern e f r a T rykk eriet. B u m ! D e r stod v i.

P ostm esterinden h avde læst fe jl. D e r stod ik ke R i s t o r i

me n P i s t o r i e , n e m lig : „ E n P i s t o r i e oplæ ses a f D i

rektøren“ . D et v a r „ M i k k e l s e n s S e l s k a b “ , d e r a n 

noncerede. M ikkelsens Selsk a b h avde a ld r ig gjæ stet X -b y

f ø r . D e r fo r kunde det godt væ re d a a rlig t a llig e v e l; m en

P e r r e G u d . N a a r D ig nogen K a r p e r

—

R is t o r i

—

b y

d er og D u f a a r kun tø rre J y d e r

—

M ikkelsen

—

sa a