361 / 427
351
Naar saa Forfatteren kunde bekvemme sig til at lade
P e t e r s e n testamentere de 24,000 forbrændte Mursten til
Opførelsen af en idiotanstalt for samtlige Stykkets Per
soner, ved hvilket Byggeforetagende General Ko sen kunde
finde en ligesaa nyttig som behagelig Sysselsættelse for
sine Tømmermænd, og naar L e o n a r d a vilde overlade
Navnet Fru F a l k , som hun alligevel ikke har Brug for,
til Petersen, saa han kom til at hedde Hr. F a lk m an n-
P e t e r s e n , saa tvivler vi ikke om, at Professor M o lb e ch
vilde tilraade dets Opferelse hos os, og
Punch
er vis paa,
at Stykket vilde gjere stormende Lykke hos det kjoben-
havnske Publikum.
Overlampepudserens Dagbog.
M an d a.
I K om m en albestyrelsen p a a K a sin o .
der er forfriskendes, fordi man griner aa ha got a det
i Lungerne over Støkket aa Brannerne men ikke saameget
over Viserne, som man faar for lidt af nemlig Meningen
aa Melodien osse.
Aa Albrægt er Dogter aa sat til a
passe paa Knoblaug som er From aa Agent aa gal, men
ikke helt uden i Ænnen hvor han rejser tel Bistrup med
Dogtoren. Desformedelst.
Aa formedelst Kirkegaard, vis
efterladte Papirer han lar ligge paa Bordet, fordi han kan
ikke knuse dem aa di andre heller igge men vakler mellem
Ænten aa Æ ller aa Madsen, som er bleven Nøiman aa
sy, aa Nøiman rask aa Madsen. Deri. Siden.
T o r s da.
E n S ø n n erin d e aa Theblom st.
Mofcter
synes ikke om Sønnerinden, fordi hun ikke faar Abraham*
men som ikke kan fordi han er velærværdi aa Stekket er
got nok men Vat mangler Blek for Besættelsen.
Der er
nu de to Grasier, den rigtige Grasie som er Frøken Rosen
stand aa den faalorne Grasie som er Fru Borgsenius aa
di gør det med Rørelse aa Huha som ikke er Meningen
fordi de ska være gemytli aa naar Fru Smidt blev den
gale
Grasie aa Julle
Lumby-Lange-Hansen den rigtie
Grasie aa Benjamin Præsten aa Sink Elskeren aa Fru
Borgsenius Bæsteinoren, ku de gøre meit mere Løkke aa
saa behøvede man ikke Theblomst te a komme i Humør
over va man gør, begrunnet i a Fru Rosenbom er sød aa
siar paa Øret a Stigaard, der er Le Kok aa senger Viser
aa Prise og Pio har en Pisk aa faar nok en. Formedelst
Sjampanjen. Aa Gu ve om de Højstsamme fek Sjampanie
ve Desjøneren hos os forleden, va der er uoplyseligt for
medelst Sjæfen
har kumfiskeret Spisesedlerne
aa sænt
Lævningerne væk saa der ble ikke Noet tel Ballætbørnene
uden Lamperøg, va de er vant tel.
L ø rd a .
F a r a o s r in g a M olbæ k
f vilket Kaars igge
betydder det han ikke fig, men a Ringen er hensovet
sørgelien aa Motter sidder aa syr Sørrehalsbaand til Tea
terkatten a Speilflor med Perler. Som gig tel saalunie :
Mogensen aa je staar aa ruller Nilen op i annet Agt aa
Jørrensen staar aa glatter Pyrreraidderne ud som
6
ka
komme frem aa saa sier et lie med E t Ritsch-Ratsch.
»Va va de som brast* raaver Jørrensen lisom Hakkonjarl
tel Einartampenskælver.
*Det var Nilen som revnede*,
raaver Mogensen, aa saa ka Du faastaa Severine, a de var
liesom en Stemme fra Unnerværdenens Bolier der viskede
til vos: »Nu rævner de Hele;» va de ossegore pø om pø,
nemli igge Nilen men Støkket aa vi ér jo gamle Raatter
tel a logte den Slags Ting for den Gang Fru Nyraap
kommer op som Paafulen i Tivoli aa siar sin Hale ud saa
hører je
ganske tydeligNoen
sie nede i
Salen: Bare
Pjerro nu kom!» aa vi hade jo væntet Fru Nyraaps Hale
sku ta Applo men den tog bare Grin, aa store Jensen de
samme, vor han tilbeder Mammon aa Aaberisterne ofirer
deses Knevelsbarter paa Guddommens Alter.
Hade der
nu baren vaaren noen Kamæler eller kommen en Kraake-
dile over Senen, ku de maaske ha vendt sig, va de igge
gore; for den restende Sene i Kongegraven, vor Prise
ambligerer Jærndorf et Knivstik i Maven, faamedelst han
vel igge la ham komme tel Skrinet, to Folg osse med
Gemytlihed, aa saa ku jo de mindste Balletbarn
6
om
bare ha
vaaren Ammerini en
Finale
se va Ænnen
maatte blie, som var en stor Sorre for os
Alle, fordi
Molbæk
allievel er enstor
Degter aa
en
retfærdi
Sensor, men va velle han me de gamle Ægybtere som
er de bare Kesomraelihed aa rene Mumtnier, va vi
kænner fra Josef aa hans Brødre, aa der va saa mange a
deres Familie paa Galeriet som begrivelivis va gal i Hodet
paa Ægybterne aa gærne ville la Faraaa drokne i de rode
Hav nok engang, aa va ku de hjælpe a Rosenkille aa Fru
Hennings kæmpede som Ørgenens Løver for Molbæk aa
va glimrendes, for di fek Klab men Stogget fek Piver aa
Bjørnson aa Ægsellensen fek Hævn aa Rong Anerkænnelse
a sine Cesillianere, men alle vi Andre Mavepine a Æ rg
relse aa Kesommeiihed; Desformedelst va Jerrenseu aa je
va enie om i Kromkaven baetter a Molbæk sku lat være a
legge saj etter Dekorasjoner, va han igge har Hæld mæ
aa la Bjørnson aa Drakmand aa Ægsellensen aa Axelotto
aa Dasavisen gøre Spæktakkelstøgger, men sa;l holle saj
te de Ambraasiske, som æ hans enlie Fag aa sku ha gort
de te et nasjonalt Støgge i Kaangegravene ve Rengsted
eller i Raaskille Domkirke vor han lisaa got ku ha be
gravet Jærndorf levendes aa lat ham fenne di Smakker
Boretyven annægterede i Østergade forleden, men Slavet
ve Pyrremidderne er tapt aa Molbæk ha nog vunnøt et
Slav, men det var et Slav paa Gaangonnen som sa Bum!
tel Piverne aa de va Jørrensen som spellede Engstrmnen-
tet som de nok ka sies med Følelse aa Faaredrav, va han
osse ga en Totti paa i Kromkaven væntendes Fø.
Des
formedelst.
»Nu kommer altfaa Lønnen — eller Straffen!»
A
m brosius
,