358 / 427
348
Utrøstelig.
— Naa, gamle Venl Hvordan har Du det faa?
— Aa, det er det bare Juks, det Helel — Skranter al Tid.
— Ja, det er jo haardt nok; men man ikal jo gaa paa Jorden, om den faa er gloende.
— Ja, det var endda ikke den værfte Ulykke, for jeg fryfer nu al Tid om Fødderne.