S_Punch_1879

835

ban sat fortvivlet over, at han siger ban kan slet

ikke forstaa den nyere Taktik, fordi havde det gaaet

efter de Hegler som gjaldt i bans Tid, saa maatte

den ene Styrke være

bleven skodtned alle Mand og

den anden tagen til Fange og det kan jo ikke have

været Meningen, saa Fejlen maa ligge i, at den

gamle Livjægertaktik ikke kan bruges nu til Dags og

saa spekulerer han

ogsaa

paa,hvordan vi skal

faa Regimenter nok

til alle de fremmede Prinser,

som skal være Æresoberster, for nn har vi jo faaet

Yæls til Husarerne og Russeren til Garden, og saa

kan den svenske Kronprins komme til Artilleriet

og Kong Georg til Infanteriet, men saa har vi endnu

Hertagen af Knmberland, som saa maa biive Oberst

ved Forplejningskorpset, og saa mente Sørensen at

den lille Hertug, hvis han kom, kunde foreløbig

have ladet sig nøje med Trankudskene, men nu er

det jo blevet en Hertuginde i Stedet, saa den Plads

bliver da ledig foreløbig, ja nu skal jeg af Sted paa

Visiterne og saa skal jeg hjem til Fritz Grønbæk,

der sidder og transpireret over den nye Metrik, som

Kanftnann har opfundet, og som enhver ung Digter

maa lægge sig efter, hvis ban skal blive til noget,

men der skal være saadan en Masse Fødder at faa

Hovedet, og man maa passe paa de ikke bliver

Platfødder eller Klumpfødder, og Petrine har det jo

godt nu, hun faar fyrretyve Kroner om Maaneden

i Kultusministeriet for at stndere Artium men nu

maa jeg Skam af Sted søde Fru Schrøder ellers bliver

Jette Hummers Chokolade kold. Farvel og Tak for

Kaffe!

Overlampepudserens Dagbog.

T o r s d a g .

H jertet a a P engene

paa Folketeatret, som

Du ka sie te Malle Knallerøp, a bun ka veske sai om

Munnen aa bide sai i Øjnene, formedelst a A b r a h a m s e n

kommer allieveller ikke te vos, begrunnet i a Sjæfen har

ikke hat Bod etter han innu værendes ikke forlejen eller

angreven a Længselsfulhed i den Anledning, som blier en

Skoffelse for Ongel H a n s , Severine, som Du véd liesom

Malle har det het i den Kant med Beondring formedeis

Abrahamsens Memik, aa ha gort va han kunne, værendes

allieveller dog ikke mejet i den Didregtion men mislekket,

saa Vat beholler han aa vi store Jensen aa den annen.

Aa nu er Taliænerne rejst som va got, a sie di va

ikke goe untaen R i s t a a r i, som va fcrelliant baade andante

aa presto aa kun amore aa furiosa aa spavento, som er

skræggeli, vorover hun osse bekom en Lovbergkrans a vos

Koret aa Statisterne er bleen ganske ubegriveli livlie

a binne aa skraaler

conexpresjone

for Ettertiden mere ten

som fer, aa de Befrogtendes hos A d o l f o d r a g o bar eng-

verket paa O l a f som

F y r-A n u s

i Søndas aa geet han den

regtie tragiske

Æ la n g

med Prusten aa Hvæsen saa han

siar Kaalbytter aa vrier saj aa er rostende; for Lungerne.

Jerrensen er mejet kalkuns over han har vaaren med te!

aa hjælpe Komandanten mæ a ligge di herre Tillefonger om

kring i alle vores ingvendie Deler. «Va ska de gere got for,

Jerrensen, ka vi ikke lie saa got blie ve vores gamle Klokker

aa andre Rengeværker«, sierje, «eller allenfals senne en Bal

letdreng ned a Trapperne med etSparg«. Va Jerrensen to

som en sur Graapære tel et raaddent Æ g svarendes bare paa

sin jysk: «Pætersen! Do ha it Blek for Videnskaven aa Vi-

denskavens Resoltatter. Aa ka do it begryvv, a naarenstid

Tællerfonen kommer i Gled, som Sjæfen ha faaen lagt eng

te saj, aa goer fra han aa te Balletkassireren aa te Resjisøren

aa te Økkenommifaawalteren, aa saa desuden der biir sat en

Raket i Ænnen po Kammerherrens gallonirede Kamæl med

den bio Kjol aa den rej’ Væst, saa ka Do vær ves po

der kommer Gænge i det for saa ledder vi hiele Kaadiljen

fra voreses Skrævebord ve Haalmenskanal.«

Som de ka

være Jerrensen ba Ret i, va Tiden vel være saa behaveli

vise os, som din sali Far bemærgede værendes en File-

saaf

et mejet spækkelativt Gemyt, aa anlangendes vo

reses Ægsellense, Severine, saa ka du belave dej paa

han vel ha Sensurinumen over

H æ len e

i Trekken nu osse

værendes liesaadan hans Prottesjæ fordoms aa ikke M ol

bæks, som nu kommer i Bærlingeren med de Føste

Sjæfen maa op med Læg

jen enten han vel eller ej, Æ g 

sellensen F i s k e r værendes a Granit aa Betong i den

Retning, som han igge ha vaaren i Poletiggen immervæg,

va der ikke kommer vos ve forresten saa vi har bare a

holle Mond aa presangtere Gevær aa kunne voreses Lære

bog

Kattekismus i va der vedkommer Kaansten

Disiplinen.

M a n d a F o r me d a .

Osse Faarestelling, men ikke

Ristaari, men de Allerhøjeste, havende lat os vide, at di

ku ha Løst aa se os bagpaa osse, va di gore, aa vi ikke

dem, formedelst vi var i Yerksomhed aa bade Du vaaren

her, Severine, bade Du kanskesens osse bleen ingtraadn-

seret mæ di andre Ballætbøren, aa gort Ræverens for di

Hejstsamme, va Sjæfen hade komanderet, aa vi gore fest

Klarskib mæ broderede Kraver, dem der hade, aa Nøglen

bagentil allerøverst, aa Taarden

Lynil

Sjansjemanger

aa Desjenæ i Faajeen,

S æ t t i traskende bagetter som

Sisseraane,

Baa

Jerrensen

lagt Hodeme i Bied

angaaendes

vi vel blier Noet Allesammen, Sjæfen Stor-

kaars aa Holst Kanselliraad

Olaf Komærsrad

Je r

rensen

je Krismedalje va vi ska drekke en Slavetotti

paa i Kromkaven, naar de blier, men Kapællet blier ingen

Ting værendes fraværendes ifølge Dasbefalingen aa Mo l bæk

de samme.