399
presenter, man skal rende omkring efter, det er rigtig
noget ækelt Jageri og det er saa svært at finde paa
men nu har jeg bestemt, jeg vil give Sørensen et lille
Tæppe til at lægge foran mit Sybord hvor jeg sidder
hver Dag og det kan pynte i Stuen, tænker jeg, især
naar jeg syr det selv, det vil sige, Mønsteret er jo
syt i Forvejen hos Broderihandleren, men der skal dog
sættes Bund i, og Petrine faar en Kulkasse, for det
trænger vi ogsaa til, og Frits Grønbæk et Thermo-
meter til at hænge udenfor fordi det er interessant åt
se hvor mange Grader det er ude naar man s|iy. sidder^,,
inde og har det varmt og jeg synes nok søde Fru
Schrøder, De kunde fyre lidt mere i deres 'Kakkelovn,
men maaske holder De mere af at, have det koldt, og
Kullene er jo ogsaa dyre, og saa skulde De se
at
faa
Kammen paa det Spejl opforgyldt for det tønde-'/:
saamæn blive et pænt Spejl endnu og den lille ReVné
dér er der jo ikke Mange, der? lægger Mærke til, og;
naar det saa blev støvet pænt af og De lod deres
Gulvtæppe reparere og Gardinerne vaske, det vil sige
Undergardineme, de andre er jo meget pæne endnu og
det er bare kjedeligt at Mønsteret er saa grimt, og
naar de saa stillede Lænestolen i det andet Hjørne og
Skrivebordet der, hvor Klaveret staar, og Klaveret paa
Blomsterbordets Plads og Blomsterbordet hvor Bog
skabet staar, og saa hængte Stykkerne anderledes paa
Væggen, saa kunde De virkelig faa det ganske pænt
sode Fru Schrøder, men det er naturligvis for
be
sværligt for Dem selv med al det Mas, og det koster
jo ogsaa en hel Del, ja nu'maa jeg absolut hjem for
at hjælpe Frits Grønbæk at læse Korrektur paa hans
nye Bog. Den skal hedde «Det gamle Danmark», véd
De nok og alle hans gode Yenner, baade Jensen i
«Blad for Almindeligheden» og dea unge Israel i
«Ladegaardsposten» har lovet at rose den, og det
kommer det nok fremfor al Ting an paa, især hvad
den unge Israel angaar, han er saadan et begavet
Menneske siger hele hans Familie og den er meget
velhavende og af de glade Jøder De véd nok dem fra
Polen som er Jødernes Grundtvigianere og har Loge
i Theatrei og Villa paa Strandvejen og gagr paa
Bal og paa Karneval og er altid glade øg gjør Nar
ad all® mulige andre Jøder, og det synes jeg er især
saa rart for saa behøver man ikke selv at genere sig
i døn Hetning.
Og Sørensen skriver ogsaa paa en
Bog eller rettere en Fjæs, for han vil netop gjerue
ind i Landstinget som Sagkyndig skal jeg sige Dem
og derfor skriver han om den vendsysselske Svineraces
bikkedance, fordi Forbenene er sure og Bagbenene
ikke kraftige og Koderne for tykke og Halekrøllen
bliver negligeret paa dem, mens d!e er unge, for maaske
skal der sættes Papillotter i den, det véd jeg nu ikke,
men Sørensen siger, at det er en Stambét i Krøllen,
at Ministeriet ikke har passet paa at Bønderne har
skrevet i deres Stambøger og kan De huske søde Fru
Schrøder, da vi var unge og skrev i vores Stambøger
og jeg skrev i Deres:
Dejlig er Morgenrøden!
Din
Veninde
jeg er til Døden!
Ja det var den Gang, men na maa jeg sandelig
af Sted søde Fru Schrøder. Farvel og Tak for
Kaffe
og glædelig Jul hvis vi ikke ses forinden.
Qverlampepudserens Dagbog
j(fortfat af hans Datter)*
)nsdag den. 3die.
K a life n p a a E v e n ty r i Kasino-,
Hvor jeg var med Madam Petersen, som ellers ikke gaar,
men vilde se Kostymerne. Og Kalifen er ikke som hos
Vat en fattig ung Mand men velhavende og Tyrk og
Knoblauch og det omvendte af Faraos Ring, formedelst
han bliver sat fra Fortiden over i Fremtiden og ikke som
Jerndorf sat tilbage og heller ikke som Simonsen i »Nu
tiden« alene, eller som Phister for Tiden bare i Frem
tiden formedelst Fortiden; og det er ogsaa morsommere
end Motbeks fordi i andet Akt er der Joder paa Scenen
og ikke blot i Publikum, hvilket er Neimand og grand-
givelig som man ser dem men ikke slet saa grinagtige;
Alligevel.
Hvorpaa Søstrene Karry og Kordeballet, som
ogsaa kan synge, nogle af dem og andre ikke dandser
Kvadrille og Frøken Lærke kommer frem som Modehand-
lerinde og holder historisk Foredrag over hvad min salig
Fader kaldte Temperamedtanter, som fremvises af en Bog
og som levende Billeder, hvortil Madam Petersen bemær
kede at det havde hun altid sagt at saadan var det, hvad
jeg aldrig har hørt hende sige uden maaske i Sevne.
Hvorefter Stykket ender med Kankan og stor Kjede og
Fremkaldelse. Hvorefter der var et lille Stykke eftdnu,
men som ikke stod paa Plakaten men som var et Slags
Åladdin og begynder paa T ivo li; Hvor Knoblauch og Al-
brægt er fattige Arabere og ger Kunster, men i Kulisserne
saa man ikke ser det og Neimand er vedvarende Jede
men Troldmand og læser op af en red Hesebog og forvandler
de to Gjøglere til Kaliffer eller Paschaer som de andre
ligger paa Maven for, og ¿ilsidst blier Knoblauch opreist
paa et Postemenfc som Billedstøtte over sig selv ligesom
Tordenskjold. Men etørre. Og det var meget opløftende
og moralsk men en Skam; At det ikke stod i Sæsongen.
Je p p e paa. B je rg et i Folketeatret og Regim entets D atter.
Hos Phister; Men ukkedestomindre hos os T h o m a s til Per
nilles korte Frøkeisstand. Hvad Sjæfen var kjed over og
jeg spurgte Petersen, hvad der var Grunden, hvortil han
bemærkede saalunde.
*Ka du huske Severine, a Avekatten
gjorde Løkke i gamle Dage, begrunnet i a Folk saa sig
sæl deri, værende esse Avekatte, som aabenbarcr sig nu,
a i gamle Dage da vi hade Fister her som Jeppe aa ikke
Dillentanter men de allerbedste Konstnere. forresten saa
sae Folk de var sempelt aa ble borte, saa den udodelie
Fiater havde ikke mere. fuldt Hus end den maaske i sin Tid
om mange Aar paa Privat komedier osse udodelie Olaf
Pauken har hver Aften som Henrik, Velket kommer a som
Du saa i Kalifen a det er Moden der regerer, aa va Fister
anbelanger sier jeg kuns, a hvorfor ku han saa ikke bleen
hos os, hvor han ned go Behanling aa lisaadan Fru Le-
vinsen, boeh vi altid har ælsket. Aa gaa du nu ned aa se
Faraos Ring imsaren aa vær glad ve den, a den aliievel
har vaaren som den Ring i den nordiske Mytaaluki, som
hed Drypner a den har dryppet en god Hoben Kroner i
Kassen aa holt Bøjningen vediic, va der osse kommer a
de je før sae om Avekattene værendes et Grundprinsipium,
som ku staaet i Forøkriftsbogen men ikke gor. Hvorfor
Du ka sidde det 1 Dagbogen; Som jeg gjorde.