52 / 427
43
«g paa det Ejland Bornholm slog Højregjaurerne de Kejtede med en Kofod, og Abu Tange faidt af Skræk ned
af
sit
!
Sæde
og
bred sin Hals. Men, ved Patriarkernes Grave, de, som sloge med Hojre vandt en Sejer større end den. Senner
j
af Hunde vandt over Jezdegerd, hvem Profeten trøster.
H er bar været stor Glæde og Ildfest, og Ahrimans Nat har straalet som Persiens Sol, og Shahens Datter er bleven
j
hjemført af en anden Shahs Sen. Inshallah, der var lid i alle Yinduer og Mænd stedte i Basuner paa Torvene og de
j
ringede med de Allah forhadte Klokker. Mashalla, disse Hundesenner af Vantvo havde nær trykket din Faders Sen saa
flad som et Palmeblad, min Kaftan blev senderflænget og min Tschibuk itubrudt. Maatte Profeten straffe disse Kafirer!
£}g
ban, som forte Bruden hjem, fik Besøgelse af nogle Giaurer fra sit eget Land, og disse Vantro sadde ved Schahens
j
Bord og aade,
ved Muhameds Skjæg, saa Mændene i Storschahens Land ved den Flod Spree fik Bugvrid deraf.
hv"d
j
der tykkes mig helt sælsomt.
En saare buttet Gjaur, ved Profetens Skygge, hedder
Abu
Meyer.
I
Maaneden Aban kom han i Barnsnød og fik
j
med stor Vaande og Drøvelse et Barn af Avispapir. Allah Motavakkel Allah! Intet er forunderligt i dette Land.
Samme
j
Papirsbam fodredes med Ænder, og dog blev det bestandig tyndere og lignede slet ikke sin Moder.
Allab Akbar.
Søn
af Musa, disse Gjaurer ere i Stand til alle Ugjerninger. Den unaturlige Fader, Abu Meyer, som var Moder til
samme j
Papirsbarn, har ynkelig ombragt sit Livs Frugt for at ægte to paa én Gang:
M yr Knastensen
og A bu
Erik
B en
Begh,
j
Ved Profetens Ribben, den sidste er en berømt Ulema og Fader til mange
og
gode Børn; hans 2
yngste
Sønner
heade
Dit og Dat og ere graaskjæggede Vismænd fra Fødselen af.
En Hun-Giaur, som var stor i alskens Gøgl, er nys brudt ud af sin Herres Barem. Hun var bunden med en
gylden
Lænke, som bed Kontrakt, men den sønderrev bun og flygtede til et fjernt Ejland. Ved Ayeschas Aske, en Dew
var fsret i
i denne Kvinde; hun var mere dewelsk end syv andre, og hun sparede sig ikke, thi hun var ikke økonomisk
anlagt- j
Hendes Ansigt var som Fuldmaanen, naar den luerød stiger op over Allabs Jord, hendes Hænder vare fulde
af Guld
hendes Simarre af serisk Væv, hun var kjendt af alle som Landevejen fra Ispahan til Teheran. Hendes Dans
var som I
Huriernes, hendes Munds Køst som en Sølvklokke
og
i alskens yndefuldt Gogleri overtraf hun de ypperste
paa Torvet :
j
Balsora. Lykkelig den Kettroende, der fik denne Kvinde i sit Harem: hans Tøfler vilde stea uden for dets
Dør l
t
ved Dag og ved Nat.
Selah, Ven og Broder, maatte dit Skjæg vorde som en Kratskov og dine Hustruer fede som Trapgæs.
Jeg er ved Profetens Naade
Din rettroende Ven og Broder
Jra&ulb l i e n B lu ta JVatredA in .
©pnqeé paa SJWobi:
Uben ©faanfef, uben Staabe
Äfippeb’ be nteb ©ajen nu
SiPet? tpnbe, ffjøre éraabe
Saa ben arme £unb itu,
om,
Seter ©cbiøtt i ScrnbomSatber.
IjtjørlebeS 3 ttjffe øfræbcrfticfibe
f t H
flagtebe
[if
-3
fptie, paf
3
ftrag cn
■føøifi gefærltg
2
?ife faa
Dm tre
8
?tbberémcenb af „©ajen",
©om en fcetfer Stoppe faa :
— Sat og jfjcefP Voer opreten! —
2
>e gif fjen at mpre ben.
©ia! ben faa — ob fæle
3
b
1
—
©om en Sattegri? paa ©pib.
jpefiere af toilbe ©foobcrr
2Iareoi§ jeg fePeb’ Pift,
„©uftan" faa juft Dg forbojeb’,
Suffeb
1
Djnene til Siunb,
3)a om hjørnet STpffeu bøjeb’
Dg bfeto taer ben [taffel? §unb;
Dg ©ermaniaS fultne Sarn
©aaban
2
afe bofbt, — bet ©farn:
Sar jeg graabtg enb fem
%
au
i
er
Dg — fom ^an — ©£prptan[t.
— Jpelfet libe JpungerSnøb,
©nb at jpife ^unbefjøb!
®p? ofj Sembcfe nu! t^i rirfe-
lig berpaa bc fpifte oen:
„Unb e
8
fefymedte trie ein {verfe!/
,,©o ein bünne? bänifd? „Sßunbftpff’"
3
ft ¿um ftrü&fiüd nidjr prb&ar!
-itber fofé’ ein fette? „Jpanb3tücftf
©a’e ben ene ©frceterfoenb.
£eefet fig: bPac tcenfer »ef
3)u om faaban en „©efeli"?
2
)aS muf? fein feljt befttat.
S rüber ! 3lnneftiven irir
3)iefe? Hebe, bide SL^icr!"
Svøben maa be nu affone,
Søbe for bet fcefe SRorb.
Suftnb Jpunbe »og feir ©rrne.
fDioeleb' bog et ©antbebëoit:
„'
2
>rcefee tmnbe — bet gaar ar
©pife bern — gi’er Sret :: SmbM
ben ftahhds febe ^unb „£ultanH,
fom bog ©ro ne pcobe fparet
i bet [tore ^unbemorb? £ib.
9faar man efier? fun faar Sanogrøb,
Äan man toenfe fig, boorban
Silfe trenbe 2/pjïer’S 5Eanbfjøb
fiøb teb bisfe Drb i Sanb,
Dg ©amPiitigljebenS 3toft
$>rufneoe i PereS Srpft.