59 / 427
50
Paragraf 5
eller
Det varme Venskab.
En Kejfer ved D o n a u og en ved S p r e e ,
D e vare faa gode Venner:
D et var et rørende Syn at fe
D e tvende Monarker i Vel og V e
A t række hinanden Hænder.
O g Venlkabet fæfted’ i Hjertet Rod
Og i begge Rigers H iftorie:
Ved D y b b ø l blandede «Vennerae» Blod
Og nede ved K ø n i g s g r a t s Venlkabet ftod
I fin fulde, ilraalende Glorie.
D a
V
il h e l m
mod M e t z og S e d a n drog,
Sad
FRANTS
med bekymret Hjerte:
A f Venlkab hans ædle Hjerte ilog;
Mod C z a r e n hans Øje dog Vejen tog,
Thi h an holdt Venikabets Kjerte.
D o g Krigen endtes, og Vennerne fandt
Hinanden med hele Lemmer,
Og Dagene gik, og Aarene randt
Og mangt et rørende Venlkabspant
Til Minde Hiitorien gjemmer.
E t faadant rørende Venlkabsbevis,
Har nylig hinanden de givet,
«De r g r e i f e » har nemlig «fat færlig Pris»
Paa Slangen udi fit Paradis
A t faa fer heftandig aflivet.
Den Paragraf
5
har ham været for haard
Og voldet ham Smerte og Plage.
Men hans «Broder» forftaar at læge hans Saar,
— Ja, der kan man se, hvad Venikab formaar
I disfe Troløsheds D agel
«Man miskjender ikke», faa lød hin Befked
Fra de mægtige Potentater,
«At det er forbundet med Vanikelighed
For Preusfen at holde Løfter og Ed
Og refpektere Traktater.»
Saa fiog over Paragraf
5
man en Streg,
Og
b a g efter v a d ik e d ’ m an Hæ nd ern e.
— Ja, hvad ikal vi fige? Os nytter det ej,
Om aldrig faa meget vi tager paa Vej
Eller lægger Proces mod Vennerne.
For et Venlkab, hvis Pagt er fuldt faa reel,
Som det klasfilke hos ACHILLES,
E r der os dog levnet en Trøft i vor SjæL
Man finder vel nok dets Achilleshæl,
A t
N
em e sis
kan formildes.
<£mt»
m
Ufotti $rønickc
4
omnt
4
ptt ibtkritgcn.
®iganb, fomm feenegoncg SSor*
t en^ol lem, SWcenb, fomm
l a
rettebe, tyuorlbnbe fcanb Stick
É t anuS £ o e#8ro b gjet §afbe
$agt een meeøet goer gigtnhtg,
fm
teerenbiS ganjjfe aleene rnetf) ild?
felfuer od) foafuenbe fid? obi
_______ .
føtge Dmmgang metb fltt eegtt
©lauinb fcleSferet, foe
att
tyanb fyntfellgcn blef
Hals
Olafcenliggenbie.
®?en foeb bod) opp ig«n, od) ooø
t§en Ølibber Sanb(d)oft, enb $anb figtebe
ep
med)
open fknbe menn mei§ ncbfaegent SBejit.
SQt?
ginge bS)nbetne
Øioeb rnetfy
gd)
felfuer
inbføtbfé, .
Od)
tytfteg tf)et t§em een goer 'Sfarnrn
gennem «ar goerbi af gederne. ©?en $<mb ®§reften
SPooelfrn, «ærenbiS feif een bimbefen, men §aguenbi§
Obi
een onø Sliber raget Gt?elicpt bjeifem t>e^
¡)uorobt
fiunieé een «Bcrrefiff,, buiWet 6eti)bebe , att fomm fcerre#
fjlen uemnbig leffuenbiS od? een $J)ojf fdjoenimer obi
1