60 / 427
51
pafuett, foelpnte uilbe panb od? fd?Oenuue i?bi folfc^cffnetS
Unnetffrømme. 9Wen mcentc pant (SpreftenSPooelfen
metp itiflnaffn 39etre, att tpet more no bebff att laebe
fomm more fer aff gobcpcrne ep rett Ieffuenbiø, men ueb
troHbom ed? faubené fonffet fergeerbte, foe att tpe fun
tprfteS att paffue Siff »bi jlcp, uterenbiS bed? ffeenbøebe.
Dd? loeb panb ffin træl Æaobet foelte »bi toeube farns
felbe 3Dpgn, puorobaff famme $a»be r bleff profetiff od?
ueorren ebi fltt arrme poueb
cå)
famnmtffreff ett ©albre?
breff, fomm panntm3)apl fdfjulbe itlbe befenime. SKen
finge bpnbeine od? fpeer aff anben trcUbom ed? gopeper*
iid?t $u|eri, foefom att be paffbe ebi
9
?pborrig manet
een b^cb SWanb »baf ©rafuen cd? laebet een person, fomm
uar beffffumm berpffue flin ffemme, enb partb paffbe ingen.
^ er 'fcu llftein i blafen*
borrig formetdebe, att SSerre
^uar foe breffuen cd? forfaeren,
^falt panb pannent platt tilfoebe
locp gaff ffd? ed? fline ilatbnere
[od? Jtnapper unber
®erreé
befattning.
Ølennte fld? bed?
een ffaffuet »bt Iiffuet od? be*
fommgreffuelit bugoriiDIpetfcbaff.
Slien panb
Sang foet, att pte*
fferne uar att line metp Ufffue Pbi ftaateftøeber meenenbié
moffee att begnene baa uare ot liine metp faaer obi tperié
eegne flaeber.
©nb panb fagbe ep feebant.
Då)
bleff
S3bgangen tpen, att baa tpen JRibber
Sllbertii bened?tebe
tpe fer go|epete att ucete Obi liffue, troebe tpe armrae
bpnber pamiem, fomm tpe uar forte uante, og bleffue
tfje fer fatte OnberiUlfffm aff ffiu forfaetne SJianb, tper
fcpulbe granfcjfe effter, puab jiammelid? trottbom tper uar
metp tpennem offuet. ©d?
3«pl e ^ eff petoboffuet foe
pentaegen att panb foer panb uiffbc bliffue SSuwf, men
loeb ffd? bod? ep fronraege, tp tpet goetbeS poS pannem
ep noebigt.
Venstres Kammertone.
P r a K u n s tv e r d e n e n . Efter fikkert Forlydende vil
den fra Sommerforestillingerne i Provinferne under Navnet
C. B e r g
fordelagtig bekiendte Skuefpiller C.
P o u ls e n
overtage E. Poulfens Rolle
\ E r asmus Montanus.
A f Henfyn
til
T hom as N ie ls e n
antages der im idlertid, at man vil
udelade den Scene , i hvilken Rasmus Berg bevifer, at Degnen
er en (Vejr-') Hane.
iil Tinge stævned’ atter Yenstrehjorden,
Og Formandsklokkens Toner lød bedaarende
For Ørene af Bukkene og Faarene.
— Dog den Gang var kun Tinget i sin Yorden.
Men snart blev der gemytligt i Kohorden:
Yalgklager trak man glatvæk frem ved Haarene
Og vedtog for at plastre lidt paa Saarene
En Slags Udsættelsesforretningsorden.
Et udsat Lem pr.Dag ! Jo , vi tør mene,
At hundred’ Dagevil det Yenstre tage
Atfaa sig selv sat ud af Tingets Skandse.
Det er dog lidt af „ham fra St. H e l e n e “,
Der ogsaa havde sine „ h u n d r e d ’ D a g e “
Og saa til Slutning —
„belle Alliance“
IL
»^Ti savne T a u b e r dybt, den uundværlige!
Han var Demokratiets bedste Prydelse!
Naar han oplod sin Mund, det var en Nydelse
Selv for den mest forslugne og begjærlige!“
Saa tales der; men skal vi være ærlige,
Saa spore vi dog siden bans Forskydelse
Slet ingen Mangel paa den Art Udgydelse
Og disse Hib, der vare Ta ub e r særlige.
Der
h ar endnu
ej været mange Pavser
Imellem
den
Slags vamle
Godtkjøbsilavser,
Som Ta ub e r gjerne pryded’ Diskussionen med.
Som Surrogat man
for
„Hans
Uundvæ rlighed“
Hans Stemmegaffel griber med
B e g jæ rlig h e d ;
Thi den kan Yen
3
tre
aQ3laa Kamm ertonen
nied.
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER