166 / 239
E R I N D R I N G E R I
AF HENRY STJERNQVIST
Kontorchef, cand. polit. Henry Stjernqvist ( f-id g g ) , der var for
mand for Københavns borgerrepræsentation 1962-70, fortæller i det
følgende erindringer fra sin barndom og ungdom i København. I et
erindringsafsnit, der vil blive bragt ved en senere lejlighed, fortæller
han om politikere, han mødte eller fik et indtryk af i sin ungdom.
Mine første erindringer går tilbage til dengang, mine forældre boede
i Møntergade 4. Jeg har da højst været 3 år, idet vi flyttede til Åbenrå
på et tidspunkt mellem 1. maj og 1. november 1902 - ifølge mandtals
listen. Jeg husker en ganske ligegyldig situation, hvor min far, der var
hjemmearbejdende skræddersvend, sidder ved sin symaskine med en
petroleumslampe på maskinen, og jeg sidder ved siden af, nede på
gulvet, vel sagtens med noget legetøj. Hvordan kan det være, at netop
et sådant billede har fæstnet sig i hukommelsen? Der skete jo intet af
særlig betydning. Om psykologer kan give en forklaring, ved jeg ikke.
I Åbenrå nr. 2 boede vi derefter i 5 år. Ejendommen lå på hjørnet
af Landemærket, og det var en af de ejendomme, der var så megen
blæst om for nogle år siden, og som nu, sammen med en række andre
ejendomme i Åbenrå, er blevet restaureret, eller rettere helt ombygget,
men i den gamle stil. V i boede på 2. sal, og stuerne var meget, meget
små, især hjørnestuen. Øverst, på 3. sal, boede en fru Andersen, som
jeg for en snes år siden var oppe og ønske til lykke, da hun blev 90 år.
Hun har altså boet der i et halvt hundrede år og åbenbart følt sig til
pas.
På 1. sal boede husets ejer, spækhøker Nielsen, der havde sin for
retning i stuen. Fra gaden kunne man tit se ham stå i kælderen og
skrabe grisetæer til sent ud på aftenen. De havde en tjenestepige, som
det hed dengang, og hun havde sit lille værelse i en diminutiv sidebyg
ning i gården. Jeg skønner, at gården ikke har været mere end en halv
snes kvadratmeter, men der var et toilet i gården med træk og slip,
hvad der jo var sjældent på de tider. At spækhøkerens hørte til et høje
re socialt lag følte jeg blev demonstreret ved, at de gav deres datter,
der var 4 år ældre end jeg, et klaver. Trappegangen var for lille til,