168 / 239
1 6 6
HENRY ST JERNQV IST
om, hvad deres erhverv gik ud på, dels og vel derfor ikke har taget
nogen skade af det nære naboskab med disse damer. Den eneste
kvinde af denne type, jeg husker, er »Røde Marie«, men det var kun,
fordi hun så tit optrådte med en eventyrlig kæfert. Hun var stor og
tyk, med rødgult tjavset hår.
Jeg selv kom aldrig i bad på Hambros badeanstalt, men det skete
een eller måske 2 gange om året for mine forældres vedkommende, og
det var højtidelige stunder. Derimod var jeg med mor henne samme
steds, når hun vaskede vort tøj der. Det var jo faktisk en forløber for
vore dages selvvaskerier. Anstalten havde indgang i Pilestræde, og
den lå ved Trinitatis Kirkeplads.
Det gjorde indtryk på mig, at der hver torsdag gik gamle mennesker
rundt i butikkerne og hilste på og som regel fik en 2-øre. Det var de
gamle fra »Almindeligheden«, som den dag havde udgangstilladelse.
Uden for de nærmeste gadestræk lå Kongens Have. Langs Gothers-
gade op mod Kronprinsessegade lå Rosenborg Kur- og Brøndanstalt.
Her gik tidligt om morgenen fra kl. 6-8 velhavere og nød mineralvan
det, vel som en slags slankekur. Bagefter promenerede de i haven,
og til deres underholdning spillede et lille hornorkester. Det sad på
en musiktribune ikke langt fra indgangen ved Landemærket. Jeg hu
sker endnu deres høje hatte. Længere nede i haven var den store mu
siktribune, hvor der hver søndag eftermiddag var koncert (kommu
nal). Jeg ser for mig dirigenten, Joachim Andersen, hvidhåret med
nakkeskilning, og jeg husker, at far, som skrædder, udtalte en slags
mishag med, at han slog så meget ud med armene. Det kunne intet
tøj jo holde til.
Da jeg fyldte 6 år, lå jeg på Blegdamshospitalet med skarlagens
feber. Jeg var blevet kørt derind i en sygevogn med to heste foran -
eller var det kun een - og jeg lå den første uge i hovedbygningen. Jeg
fik en dag besøg af min mor, som dog ikke måtte komme nærmere
end til døråbningen, og jeg sad på armen af en sygeplejerske under
det sikkert kortvarige besøg. Ved siden af mig lå en dreng, vistnok
kun et par år gammel. Han var meget arrig, men det gode kom op
i mig, og jeg stak min hånd over til ham, så han kunne bide i mine
fingre. En dag stod der nogle ved hans seng, og der lå blomster på
den. Han var altså død, men jeg har ingen erindring om, at dette
gjorde dybere indtryk på mig. De sidste 7 uger tilbragte jeg i en barak.