173 / 239
ER INDR INGER I
1 7 1
ger, og i skolegården sørgede et plankeværk for, at vi ikke kunne
kigge på hinanden. Men det skete jo, at der kom huller i plankevær
ket.
Skolens inspektør var en cand. theol. Petersen. Han sad hver den
første i måneden og indkasserede skolepengene, i kr. Han var iøvrigt
en bøs herre. Jeg mindes, at jeg engang havde glemt mine gymnastik
sko på skolen, og efter at jeg var blevet skældt meget ud derhjemme -
der skete endog det enestående, at far gav mig et par slag med en
bøjle - fulgte mor mig hen på skolen for at hente gymnastikskoene.
Da vi var kommet til Nansensgade, så vi inspektøren komme skri
dende, med stor bulehat og sort slængkappe, og da mor ydmygt be
gyndte: »Herr inspektør . . .«, blev hun skarpt affærdiget med: »Ikke
tale til mig på gaden«. Højt og tydeligt og med betoning af hver
stavelse.
I den første klasse havde vi Frøken Nic. Helms. Hun var gudbenå-
det, mild og elskelig og med en for den tid sikkert moderne form, da
hun indførte os i læsningens vanskelige kunst. Hun blev senere vice
direktør ved Københavns skolevæsen. Jeg ringede en aften til hende
og inviterede hende hjem til mig. Hun kunne godt huske mig, men
beklagede, at hun var for svag. Kort tid efter døde hun.
Det tredie år fik vi som klasselærer Herr Peters. Han var dengang
77 år - der var jo ingen aldersgrænse - og var lille og vissen med tyndt
fuldskæg, helt gråt. Han var sønderjyde og var som ungt menneske
blevet udvist af tyskerne, fordi han hev det tyske flag ned fra et
kirketårn eller måske hejste det danske. Han havde i sin tid opfundet
en skrivekugle, en forløber for skrivemaskinen, men ikke fået den
kommercielt udnyttet. Dette læste jeg om mange år efter. Han lærte
os rundskrift og skrev selv vore navne i alle vore bøger med rødt blæk,
hvilket tydeligt kunne ses på hans fingre. Vi fik i hans timer terpet
salmevers og katekismus, men ellers husker jeg ikke at have lært noget
af ham. Han brugte flittigt spanskrøret, normalt ved at putte dren
genes hoved ned mellem sine ben og så slå til. Tju-tju.
Vor anden lærer var Herr Elmer. Han havde sine meget bestemte
meninger om meget, f.eks. forklarede han os, hvor mange millioner,
der gik op i røg. Han var også ret så nationalistisk, som så mange
andre, og det irriterede mig særdeles. Det samme gjorde skoleinspek
tøren, da han i gymnastiksalen holdt en stærkt antisvensk tale i an