178 / 239
1 7 6
HENRY ST JERNQV IST
udenfor Idrætsparken - nu var han gået over til at blive heldagsmand
for »Politiken« —og han i sit adstadige tempo kom hjulende på sin
cykle, endnu mere krumbøjet end før. Jeg hilste på ham, men han
kunne ikke huske mig. Derimod kom han med den forbavsende be
mærkning: » Ja - vi sled vel nok i det, vi lærere«.
Vor helt fortræffelige engelsklærer Rønbæk - senere rektor i Rønne
- oversatte mit navn direkte til engelsk: Startwig, der blev mit mest
anvendte tilnavn og næsten fortrængte det førnævnte øgenavn.
Vor regne- og matematiklærer, Gjeter, lille og uanselig med et for
pjusket skæg, var elskelig og retfærdig i højeste potens. V i fik måneds
karakterer, og hver måned sad han da og sammentalte alle de karak
terer, han havde givet os i månedens løb og udregnede gennemsnit
med to decimaler. Jeg stod godt i disse fag, og jeg regnede med at få
6 i årskarakter ved den afsluttende mellemskoleeksamen. Men jeg
havde engang været uopmærksom, da en af drengene havde været
oppe ved tavlen og ikke kunne klare opgaven. Gether så min uop
mærksomhed, og kaldte mig op til tavlen, hvor jeg var ganske blank
overfor problemet. »Nul« - og det indgik i månedsregnskabet, hvor
ved jeg røg ned på et 5-tal i gennemsnit. Det kalder jeg retfærdighed
- og dog? Men jeg respekterede ham.
V i havde to gymnastiklærere, hvoraf den ene, Liebetrau, havde en
utrolig evne til at huske alle sine elevers navne, også når han traf
dem mange år efter udgangen af skolen. Den anden var Gottlieb, der
fik et stort danseinstitut. Jeg havde ikke de naturlige evner til gymna
stik, men jeg fik mig da lært at gå på hænder salen rundt. Da vi en
gang skulle prøves til månedskarakteren, havde jeg forstuvet min
hånd, men prøvede alligevel - dog forgæves. Han gav mig dog allige
vel 6 med den bemærkning til klassen, at jeg var bevis på, at man
uanset manglende evner alligevel ved flid kunne drive det til noget.
Jeg var stolt.
A f skoleminder skal jeg nævne opholdene på feriekolonierne, i 19 12
og 19 14 på Nora Mortensens Minde ved Liseleje og i 19 13 på Knuds
hoved ved Nyborg. Det var en helt ny form for tilværelse, som jeg nød
i fulde drag. To gange om dagen i det friske havvand, opleve naturen
med dens dyre- og planteliv, komme mine kammerater på nært hold.
De ellers så strenge lærere var helt afslappede, f.eks. Herr Friis - ud
giveren af en regnebog - der på tilbagevejen fra en vandretur til Ly