![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0175.jpg)
1 7 4
HENRY ST JERNQV IST
arrangerede i Kongens Have, mest rundt om plænen med marmorkug
lerne nærmest ved Sølvgade.
Min interesse for løb havde jeg fået ved at overvære indvielsen af
Østerbro stadion i 19 12 . Idrætshuset var endnu ikke bygget, men hen
lå som byggeplads, og vi drenge kunne, hængende på plankeværket,
iagttage konkurrencerne derinde. Jeg husker endnu 5000 meter løbet,
hvor »Sorte Carl« (Carl Jensen fra A .I.K .) på de sidste omgange
distancerede de to K .I.F.ere Viggo Petersen og Laurits Christiansen,
med den senere konge Christian X som prominent tilskuer.
I de følgende år overværede jeg en masse stævner på Stadion, og
ved landevejsløbene, særlig marathonløbene, fulgte jeg ofte med på
min cykle. Engang havde jeg dog været for letsindig. Der skulle være
et løb med start i Måløv til lidt på den anden side af Frederikssund
og retur. Jeg var lige stået op fra en ondartet fåresyge, men cyklede
alligevel til Måløv og fulgte de første løbere til Frederikssund. På til
bagevejen begyndte det imidlertid at knibe for mig at følge med lø
berne, og jeg måtte se den ene efter den anden passere mig. Jeg ankom
sidste mand til Måløv, og jeg måtte resten af vejen til København
lægge mig hvert femte minut og samle kræfter.
Da jeg var en snes år, fik jeg lov til at melde mig ind i K .I.F ., og
jeg fik megen glæde af at rende rundt på Stadion og prøve alt muligt,
men der var dog aldrig stof i mig til at blive en »stjerne« - meget
langt fra endda. Kapgang var egentlig det, der interesserede mig
mest, det havde det også været under vore »idrætsstævner« i Kon
gens Have, og jeg hængte engang et par omgange på Gunnar Ras
mussen, verdensrekordholderen, da han trænede på Stadion. Han
vendte sig så om og spurgte, om jeg var en ny »gænger«, men det
måtte jeg sige nej til.
Jeg kunne tænke mig, at min interesse for atletik, som jeg har beva
ret op gennem årene, hænger sammen med min interesse for tal -
mit borgerlige erhverv blev jo at være statistiker. Her var en sports
gren, hvor resultaterne kunne måles talmæssigt og ganske eksakt.
Men trods det, at jeg altså aldrig kom op i toppen, lærte min atle
tiktræner Emst Heuser mig noget, som blev min ledetråd for alt mit
senere virke: »Slap af, slap af - og når det så gælder, giv den alt
hvad du evner«.
I 1 91 1 blev jeg fra Nansensgade skole overført til mellemskolen på