![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0106.jpg)
Forordningens Betydning laa først og fremmest i, at den satte et skarpt Skel mellem
By og Land, al Handel b lev forbudt udenfor Købstæder, Torve og Markeder, ingen
maatte drive Forprang eller Landkøb. Paa Torvedagen skulde Købmændene sætte et
Tegn ud, og da maatte ingen købe eller sælge, uden at de var bofaste Bymænd og Bor
gere. Først naar Tegnet var blevet nedtaget efter Kl. 10, maatte Landboerne og uden
byes Folk handle. Denne Regel, tilpasset Forholdene, træffes igen omkring 1668, hvor der
paa Torvedagene fra tidlig Morgen til Kl. 10 hejstes en rød Fane med et hvidt Kors
baade paa Torvene og ved Portene. Saalænge Fanen var opsat, maatte kun Byens Bor
gere købe paa Torvet og kun til eget Forbrug, medens andre og herunder Byens Smaa-
handlende, der videresolgte Levnedsmidler i meget smaa Partier til de fattigste, maatte
vente, til Handelen blev givet fri. Denne Regel holdt sig gennem de kommende Tider
og ændredes først ved Næringsloven af 1857. Det fremgaar heraf, at Torvehandelen den
gang i første Række skulde muliggøre Husholdningernes Indkøb paa Torvet.
Den i Tilknytning til Torvehandelen med Landbrugsprodukter og Fisk udøvede Han
del, der foregik fra Boder paa Torvet og i tilstødende Gader, og som omfattede Klæde,
Sko, Skind, Læder, Reb, Salt, Kød m. m., skal med Undtagelse af Kød ikke behandles
her, udover hvad der er nødvendigt for at give et B illede af den paa de enkelte Torve
tilladte Handel.
Hovedreglen for Torvehandel var, at de danske Bønder havde Ret til at sælge deres
Produkter paa Torvet, dog kun til Stadens Borgere, medens Borgerne alene havde Ret
til at sælge andre Varer end dem, som Bønderne frembragte.
Da Gammeltorv endnu ca. 1370 alene kaldes Torvet, men i 1444 med sit nuværende
Navn, maa det antages, at der i Mellemtiden er fremkommet andre Torve. Det er for
mentlig blandt andet Fisketorvet, der var den Del af Tydskemannegade, der laa mellem
Hyskenstræde-Klosterstræde og Lille Helliggejstesstræde, og Amagertorv, der tidligt var
Torv for Amagerne.
Efter at Christian II i 1516 havde indkaldt 200 hollandske Familier, der fik skænket
St. Magleby og Saltholm for »at forsyne Københavns Slot med de fornødne Rødder og
Løg«, blev Amagertorv overladt til de indvandrede Hollændere, medens de oprindelige
Amagere fik anvist Vimmelskaftet som Torveplads. Overfor Borgerne forsvandt For
skellen mellem dem, hvad Torevehandelen angik, idet Amagers oprindelige Beboere hur
tigt lærte at lave Have- og Marksager og Mejeriprodukter.
Omkring 1625 har Amagertorv særligt været »Grønttorv«. Faa Aar senere forpligtedes
de danske Byer paa Amager (altsaa ikke Hollænderne) til hver Torsdag at holde Torve
dag paa Kristianshavns Torv, medens Hollænderne som hidtil skulde torve i København.
396