110 / 312
tiemesteren og Børnehuset til lige Deling; Og skal den, som det ei formaaer at ud
give, sættes i Børnehuset, og der saa længe arbejde, indtil saa meget foruden Kosten
er fortient, saa Børnehuset kan b live skadesløst.«
Til Punkt 2 om »Torvet ved forrige Vandkonst« skal bemærkes, at Kystlinien laa her,
indtil Vandkunsten opstod som Plads omkring 1673. Til Punkt 6 om at »Kiør, Stude,
Sviin, Faar og Lam skal, som hidindtil, forhandles uden Portene«, skal oplyses, at le
vende Kreaturer, baade store og smaa, var b levet handlet paa det almindelige Torv,
Gammeltorv, indtil 1671, da Hofslagter N iels Olufsen tilbød paa egen Bekostning at
indrette en Plads uden for Vesterport til et almindeligt Øxen- og Kvægtorv tilligemed
en dertil hørende Accisebod. Dette bevilgedes 8. November 1671, og et Kvægtorv med
aabne Baase blev anlagt. Torvet fik Navnet »Trommesalen«, hvilket sættes i Forbin
delse med, at Kvægmarkedet aabnedes og afsluttedes med Trommeslag, og det laa paa
Arealet mellem Gaden Trommesalen og Paladsteatret, der ligger paa den gamle Bane-
gaardshals Plads.
I 1721 findes i Rescript af 11. Juli til Politie- og Commerce Collegium den første A f
vigelse i Reglerne om Landboernes Adgang til Salg af Varer, idet Landboerne i Valby
faar Tilladelse til foruden egne Produkter at bortsælge Varer, de har købt andensteds
i Landet og afhentet med egne Heste og Vogne.
I 1727 blev det anset for nødvendigt at udfærdige et Rescript til Københavns Magi
strat om, hvorledes der skal forholdes med Torvene i København. For Størstedelen er
det en Understregning af Forordningen af 1684, dog skulde en Del af Nytorv indrettes til
Torvesiddere, som handler med gamle Klæder, Reb, gamle Jern- og andre Slags Varer,
som saavel Bonden som Indbyggerne har fornøden, og Bøndervogne med Tørv, Kul (Træ
kul) og Brænde skulde holde i Løngangsstræde.
At Forholdene har været trange ikke alene paa Torvepladsen, men ogsaa paa Vejene
dertil, fremgaar af, at man den 28. November 1739 er enedes om en Vedtægt angaaende
Indkørselen til Torvet gennem Amagerport, hvori er vedtaget, at ingen Gaard- eller Hus-
mænd paa Amager eller nogen af deres Folk maa understaa sig paa Torvedags Morgen
at køre med tom Vogn ind i København for at hente Mærsk, Bærme eller andet, før
alle med Torvelæs er kommet ind. De Amagere, der boede længst borte, maatte tage
hjemmefra straks efter Midnat og i Reglen holde nogle Timer udenfor Portene, før disse
blev aabnet. Det gjaldt om at naa først frem hertil, for saa kom man ogsaa først ind i
Byen, og da det ikke var tilladt med Torvelæs at køre forbi nogen inde i Byen, saa
kom de sidste ved Porten ogsaa sidst til Torvet. Det var i 1739; mon Torvesøgende
400
KØBSNHAVNS