![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0114.jpg)
Handel med visse Varer paa Pladsen foran Assistenshuset, at fortsætte hermed indtil
videre.
Mindre væsentlige Tillæg og Ændringer fremkom i den nærmest følgende Tid.
Her vil det sikkert være paa sin Plads at omtale Torvehandelen med Kød, med Heste
og med Halm og Hø.
Hvad Kødet angaar, var det i det 15de og 16de Aarhundrede Skik, at enhver nogen
lunde godt stillet Husholdning i Slagtetiden — fra midt i Oktober til midt i November
— forsynede sig med, hvad der var nødvendigt for det følgende Aar ved Indkøb af
Kreaturer, eller endog selv havde fedet dem paa egen Stald. Efter Slagtningen blev Kødet
nedsaltet og var Aarets Hovednæringsmiddel. Mindre bemidlede var henvist til at købe
efter Evne hos Byens Slagtere. Denne Ordning var dog ofte besværlig, og derfor blev det
i 1557 bestemt, at Magistraten i Købstæderne skulde sørge for, at der blev slagtet saale-
des, at enhver, baade fattige og rige, 3 Gange om Ugen Aaret rundt kunde købe fersk
Kød i Pundevis. Salget skete fra Slagterboder. Det ser ud til, at Slagterne har haft
Eneret til at handle med fersk Kød, blandt andet af den Omstændighed, at Slagterne i
1610 gav Anledning til megen Klage, fordi de ikke havde haft tilstrækkeligt Forraad af
Oksekød, havde taget højere Pris end den af Øvrigheden fastsatte Takst og ofte næg
tet at sælge Groffenbrad (Oksekød), hvis man ikke tillige vilde købe Lammekød. Øvrig
heden tillod derfor indtil videre alle inden- og udenbyes Folk at føre fersk Kød til Ny
torv paa de 2 Torvedage, Onsdag og Lørdag, og sælge til hvem, der vilde købe, dog
maatte Priserne pr. Pund ikke være over 1 Sk. for Oksekød og
IV
2
Sk. for Lammekød.
Herefter har Slagterne antageligt forbedret sig, men allerede i 1621 klages der atter,
denne Gang over at Slagterne solgte magert Kød til dyre Priser, hvorfor Kongen den
25. April bød Magistraten offentlig at lade forkynde, at det herefter var tilladt alle, der
vilde gøre Tilførsel med godt og fersk Kød, uhindret at drage gennem Portene paa
Torvedagene, hvor det stod enhver frit for at handle med dem. Denne Tilladelse virkede
i Forbindelse med visse af Magistraten udstedte Vedtægter for Slagterne, blandt andet
om at sørge for ikke at fattes Kød, med til, at Byens Behov for Kød i al væsentlig kunde
dækkes af Slagterne. Forordningen af 1845 og Næringsloven af 1857 har utvivlsomt med
ført nogen Stigning i Mængden af det til Torvet indførte Kød.
Hestehandelen blev efter i ca. 200 Aar at have haft Plads paa Kongens Nytorv i 1817
henlagt til et Areal ved Farimagsvejen umiddelbart op til »Trommesalen«s Areal.
Handelen med Halm og Hø skulde ifølge Torveordenen af 28. Juli 1684 finde Sted paa
Gammel-, Ny- og Vestertorv og for Hø tillige paa Konge-Torvet. Efter at der 1670 var an
lagt en Plads paa Vartovs og Vaj senhusets sløjfede Kirkegaarde, blev denne ved Rescript
404