sig til at vedligeholde Foldene og til ikke at formindske deres Antal eller Størrelse. Han
skulde, hvis der var Plads, modtage alle de Kreaturer, som forlangtes indsat, og maatte
ikke fordre nogen Betaling herfor, men da det var Skik og Brug efter en Handel at
drikke Lidkøb, og Indehaveren af Kvægtorvet samtidig var Restauratør, skulde han nok
sørge for, at denne Skik holdtes i Hævd. Hestehandelen blev som tidligere omtalt i 1817
flyttet til en Plads ved Farimagsvejen liggende op til Kvægtorvet, og herefter skulde for
ventes, at Handelen var samlet paa eet Sted, hvilket imidlertid ikke blev Tilfældet. Aar-
sagerne hertil var dels de daarlige Forhold paa »Trommesalen« og dels Slagtestedernes
Beliggenhed. Paa Hestetorvet handledes i Reglen kun de ringe Heste, medens de bedre
var Genstand for Omsætning ud ad Vesterbro, hvor Hestehandlerne havde indrettet sig
store Stalde.
Slagterfamilie i St. Kongensgade i 1890’erne.
407