118 / 312
Københavns nye Kvægtorv 1879.
Slagtningerne, der oprindelig havde fundet Sted i selve Byen og ofte under meget uhel
dige Forhold, blev forbudt her i 1577. Al Slagtning skulde fremtidig ske udenfor Por
tene, og Byens Statholder, Christopher Walkendorf, lod i 1583 opføre et Slagtehus uden
for Vesterport, men det brændte under Krigen 1658—59. Tegning til et nyt offentlig
Slagtehus forelaa i 1814, men Planerne blev ikke gennemført. Omkring 1850 var Vester
bro stærkt præget af de der boende Slagtere, der ved deres Boliger havde indrettet
Slagtergaarde og i nogle Tilfælde tillige Kødudsalg. Paa samme Tid var Forholdene paa
»Trommesalen« nærmest umulige. Foldenes Antal og Størrelse var for ringe, deres Ind
retning og navnlig Befæstelse elendig. Et Forsøg paa at raade Bod paa Pladsmangelen
blev gjort, ved at Magistraten lod indrette nye Folde paa en Del af Hestetorvet, men
det hjalp ikke stort, og under disse Forhold blev en stor Del af Kvæghandelen henlagt
til Gæstgiverierne paa Vesterbro, som laa bekvemt for Slagterne.
Koleraepidemien i 1853 havde imidlertid skræmt Sindene og vakt Interesse for For
bedring af de hygiejniske Tilstande, og dette, i Forbindelse med en forventet Eksport af
408