217 / 312
schriften« for Aaret 1790, hedder det bl. a.: »Vore Haandværksmænd er alle dyre, arbejder
langsomt, og det, som er det værste, de arbejder som oftest slet og uden Smag. Vore
Haandværksfolk er ikke arbejdsomme som de engelske, eller saa sparsomme som de
hollandske eller de tyske, det er derfor intet Under, at de ikke kan holde Pris med de frem
mede. — Deres Opdragelse bliver som oftest forsømt. I Skolerne lærer de maaske at skri
ve og regne, og det er tit slet nok, som man kan se af de Regninger, de skriver. I Lære-
aarene tvinges de ofte mere til at gaa Ærinder og være alle Mands Dreng i Huset end at
sidde paa Værkstedet. De lærer ikke at tænke ved det, de tager sig for, men efteraber blot,
hvad de ser Mesteren gøre. De har intet Begreb om Tegning og Perspektiv. Alle Modeller
og Mønstre til alle mulige Varer maa vi lade komme udenlands fra. Godt og vel, om vore
Haandværksfolk forstaar at abe dem efter. Opfinde noget, gør de aldrig«.
Selvom Fanden her er malet paa Væggen med lovlig drastiske Farver, saa det dog
langt fra godt ud for Haandværkerne her i Landet. De københavnske Haandværkere gik
det nogenlunde paa Grund af det større Forbrug, men efter Krigen med England fra
1807—14 blev ogsaa Hovedstaden sat ud af Spillet, og Statsbankerotten i Aaret 1813 satte
Kronen paa Værket.
Ved utrolig Nøjsomhed og ved tappert og udholdende Slid arbejdede de danske Er
hverv og det danske Haandværk sig imidlertid atter paa Fode. Der blev gjort alt muligt
for at højne Haandværkerstanden, og rent socialøkonomisk fik det stærkt voksende Fød
selsoverskud afgørende Betydning for Fremgangen. Saaledes var Tilvæksten for Køben
havns Vedkommende i Aarene 1801—1840 20 pCt. Fra Regeringens Side blev der ogsaa
truffet visse Foranstaltninger til Beskyttelse for Haandværket, bl. a. foretoges der Ind
skrænkninger i Adgangen til at blive Frimester. Saaledes maatte den, der søgte en saa-
dan Tilladelse, nu forfærdige det samme Mesterstykke som forlangtes af Laugsmestrene
indenfor det samme Haandværk, og i Købstæderne paalagde man Amtmændene at sørge
for, at der ikke meddeltes Bevilling til flere Frimestre, end der kunde bestaa med Sta
dens Tarv. Det kongelige Akademi for de skønne Kunster, der allerede fra 1771 havde
givet Haandværkere Undervisning i Tegning, indrettedes ved ny Fundats af 1814 til en
mere fuldkommen Skole for Haandværkere og Kunstnere. Præsten N. H. Massmann aab-
nede den 4. Maj 1800 her i København den første Søndagsskole for Haandværkere, hvori
der undervistes i Regning, Skrivning, Dansk og Tysk, senere ogsaa i Tegning og i »Breve
og Regningers Affattelse«. Den 6. Maj 1838 udsendes Indbydelse til Dannelse af »Indu
striforeningen i København«. I 1837 stiftedes paa den unge Snedkermester og Løjtnant
af Borgervæbningen Johannes Lassenius Kramp’s Initiativ »Foreningen af Snedkere til
Kundskabens Fremme i Professionens Teori«, og denne Forening oprettede paa hans
5 0 7