212 / 312
skyttelse. Fritagelse for Skat i et vist Aaremaal m. v. Bestemmelsen i Christian den Fem
tes Danske Lov’s Tredie Bog, 7. Kapitel om, at den, hvis Navn er optegnet hos Borg
mestre og Raad, maa bruge sin Haandtering uden videre Antegnelse, naar han med
Hensyn til Lærebrev, Mesterstykke o. s. v. opfylder Politianordningen, har samme Aar-
sag som de to fornævnte Bestemmelser.
I 1682 kom Forordningen om Haandværkssvende og -drenge; den fastslog de l'aa Ret
tigheder og de mange Pligter, Svendene og Drengene havde, og Hensigten med Forord
ningen var den, at vel ønskede Kronen at begrænse Mestrenes Magt, men paa den anden
Side ønskede den ikke at tage Mestrenes priviligerede Stilling i Forhold til Fagets andre
Udøvere fra dem, ikke for Mestrenes blaa Øjnes Skyld, men for at undgaa sociale Bryd
ninger indenfor Haandværket, for at undgaa urolige Svende.
Forordningen af 1681 brød Laugenes Magt. De merkantilistiske Synspunkter skabte
andre Retningslinier indenfor Handel og Haandværk, og de Laug, der havde Mulig
heder derfor, lagdes om efter industrialistiske Linier. Naar man taler om Laug efter
1681, maa man skelne imellem Industrilaug og Laug af mere underordnet Betydning set
fra et Produktionsstandpunkt, nemlig f. Eks. Slagterlaugene og Bryggerlaugene. Industri-
laugene fik samme Levebetingelser som Tekstilindustrien, som havde Regeringens sær
lige Bevaagenhed. I 1680’erne og 90’erne oprettedes flere Tekstilmanufakturer, Kniplinger,
Uld og Klæde, og for at skaffe større Udvidelsesmuligheder opgav man Modstanden
mod Tilhængere af andre religiøse Opfattelser end Statsreligionen og gav bl. a. en Række
Privilegier til jødiske Handlende og Haandværkere, navnlig Tobaksspindere, og fremmede
Haandværkere fik Tilladelse til at nedsætte sig uden Lærebrev i 1705; samme Aar opret
tedes en Halle i København, og Aaret efter oprettedes Linned- og Hampmanufakturer. Nu
viste det sig, at Ophævelsen af Laugene stillede sig hindrende i Vejen for at faa frem
mede Haandværkere, da disse ikke vilde arbejde, hvor der ikke var Laug, og Regeringen
saa sig derfor nødsaget til at opsætte nogle Laugsartikler for at lokke dem til at komme.
Artiklerne indeholdt bl. a. Bestemmelser om, at en fremmed Mester straks kunde faa Ad
gang, men for at blive Mester skulde man tjene som Mestersvend 1 Aar.
I Aarene efter 1681 udvidedes Retten til fri Næring uden om Laugene, fattige af begge
Køn fik Lov til at ernære sig som Skræddere af Kvinde- og Børnetøj, naar de blot ikke
holdt Svende; i 1685 fik Arbejderne ved Holmen og Marinen ogsaa Tilladelse til at ernære
sig uden om Laugene paa samme Betingelse, og i 1690 fik Arbejderne ved Tøjhuset Lov
til at arbejde i deres Hviletimer, desuden fastslaas de militære Beføjelser og Rettigheder
ved en Forordning af 10. Marts 1725. Dette saakaldte Frimesterskab var ikke af ny Dato;
fra tidligere Tider kendte man til, at de, som ikke kunde betale de dyre Indtrædelsespenge
5 0 2