177 / 483
U N D E R C . V . H O L T E N
175
frem sæ tte r i sin »L y k k en e r« . H an va r selv som Eksam inand kom*
men ind p a a Læ rean sta lten 1874, m en forlod den k o rt inden han
skulde væ re K and ida t. I »L yk k en e r« er H ovedpe rsonen Per Side*
nius en ung Po ly tekn iker, der besk river T egnestuerne som »en
Samling m ø rke og triste , af Tobak og Sm ø rrebrødslug t gennem*
træ ng te Rum , hvo r en Del unge M ennesker stod bø je t over smaa
pap irbek læ d te Borde, m ens and re sad med lange Piber og læ ste i
Ko lleg iehefter eller i Smug spillede K o r t . «
»Fra alle Sider
modtog Per den Belæring, a t en duelig Ingeniør slet ikke (i hv e rt
Fald ikke længer) v a r en saadan stolt, verdensom flakkende Even*
ty rhe lt, som h an havde foregøglet sig, men b lo t et alm indeligt Kon*
to rm enneske, en sam v ittighedsfu ld Regnemaskine, e t levende Ta*
belvæ rk læ nk e t til e t T egneb ræ d t. De allerfleste af hans Med*
stude rende — og n e top de af dem, der baade af Læ rerne og de
and re E lever ansaas fo r de m est lovende — drøm te da ogsaa b lo t
om engang i T iden a t opnaa en eller anden fast betrygget, om end
nok saa be sk ed en Embedsstilling, der tillod dem a t in d re tte sig
det hyggeligt som Fam iliefædre m ed en lille H u sstand i et lille
Hus m ed en lille H ave for engang e fter fy rre tyve A a rs tro Tjene*
ste a t afgaa m ed en lille Pension og et lille Udmæ rkelsestegn eller
en Ju s tits ra ad tite l.«14
U nd e r de fo rtv iv lede Lokaleforho ld kom det T idspunk t, da
Læ rean sta lten sku lde fe jre sit 50*Aars Jubilæum, og da A do lph
Steen ved denne Lejlighed skrev Læ reanstaltens H istorie, slu tter
han d e rfo r denne m ed følgende O rd :15 »Da M in isteriet h id til ikke
har k u n n e t faa R igsdagens T ilslutning til et Lovforslag om et bedre
og s tø rre Lokale, m aa Læ rean sta lten fremdeles h jæ lpe sig, som
den kan. D e t h a r væ re t dens Skæbne fra dens Stiftelse mange A a r
igennem i and re og vigtige H enseender. D en ha r m ed Resignation
gennemgaaet sin Barndom s tunge A a r uden a t sæ tte noget til af
det M od og den Ihæ rd ighed , som faar de t fattige Barn med vaag*
nende B ev idsthed om sine gode Anlæg til a t stræbe u fo rtrød en t
fremad. D ens Bestræbelser ha r vunde t A nerkendelse og H jæ lp ,
saa a t den e fte rh a and en ha r faae t sin væ sen tligste og nødvendig*
ste T rang a fh ju lpen . D en vil fremdeles vide a t kæmpe sig frem
i det snev re og uheldige H jem , den har, saa vil T iden til a t skaffe
den o rd en tlig t Hus vel komme. Og Kampen vil have sty rk e t den
yderligere.«
Steen levede 7 A a r e fte r Jubilæet; men han skulde dog ikke
opnaa a t se den nye Bygning, end ikke Loven om den vedtaget.
14 H enrik Pontoppidan. Lykke*Per. 2den Udg. Kbhvn. 1905. I. S. 57 8.
15 A dolph Steen. Den polytekniske Læ reanstalt 1829 1879. Kbhvn. 1879. S. 73.