179 / 483
U N D E R C . V . H O L T E N
177
Da lod Kongens Villie denne
Skole sætte Bo,
At dens Gjerning skulde spænde
Over Kløften Bro.
Lidt den fik i Skab og Kiste,
Trange Kaar den maatte friste;
Hvad det er, for Brød at stride,
Har den faa’t at vide.
Men al trofast Stræben lønnes:
Efter femti Aar
Rundt omkring i Danmark grønnes
Virksomhedens Vaar;
Og de første
ti
Udskrevne
T il et Regiment er bievne.
Gjennem det til hele Hære
Bæres Skolens Lære.
Den har løst sit Hverv: at spinde
Et elektrisk Tov
Mellem Videnskabens Tinde
Og vort Livs Behov,
V ise Mandens Flid og Snille
V e j til Kundskabs »Ungdomskilde«,
Folkets V irkelyst at spore
Fremad i det Store.
Melodi af
N . V. Gade.
V i takke
Ham,
hvis Kongebud
G av Planten Læ og Sol og Væde,
Men selv kun saa’ den folde ud
De første Blade bly og spæde!
V i takke
Dem,
hvis Haab og Tro
V ar stærkere end Tidens Kulde,
Som stoled paa, den vilde gro
Og Blomst og Frugt vel sætte skulde!
V i takke
Dem,
hvis Kundskabs Magt
Gød Marv i Stamme og i Grene,
Hvis Livskraft blev til Offer bragt
Med ærligt Sind og Villier rene!
V i takke
Dem,
hvis modne Aand
De svundne Dages Gjerning leded,
Som skar og bandt med sikker Haand,
Og nu de svage Kviste freded!
12