182 / 483
180
D E N P O L Y T E K N I S K E L Æ R E A N S T A L T
Som baned’ V e j og sprængte Baand
Og gravede i Muldet,
T il de med en Aladdins Haand
Drog frem for Lyset Guldet!
V e l er vort Land en liden Plet,
Og mindre kan det blive —
Dog tør dets Navn med fuldgod Ret
V i blandt de bedste skrive:
Paa
Tycho
stolt vi pege kan
Og
Rømers
lyse Sejre!
Og dem ved Siden nævnes
han,
Hvis Mindefest vi fejre.
Hist henne i den gamle Gaard,
hvor stille om han vandred’,
T illive vakt paany han staar,
Saa smuk, saa uforandret,
Lyslevende, som der han gik:
Lavstammet, ja, og liden —
Og dog saa stor — og med et Blik,
Der straaled’ V id og Viden.
Der staar han nu, saa mildt og kjækt!
For Videnskabens Tempel
En Vagt, og for den unge Slægt
E t lysende Eksempel!
Ja, bøj Dit Hoved, unge Mand!
Men løft dog frit Din Pande,
Og søg med ærlig Hu, som han,
Det Gode, Skønne, Sande!
E n af D a tid en s po ly tekn iske D ig tere, Cand . po ly t. F rede rik Buhi
(den senere D riftsb e s ty re r for Maglemølle Pap irfab rik ) havde ved
denne Lejlighed sk reve t en V ise, som giver e t god t Billede af den
gamle Læ rean sta lt:
Min Ven, hvorfor staar Du og græder?
Dør’n op! gaa paa Anstalten ind!
Du træder paa hellige Steder —
Men gør det med frejdigt Sind!
Thi møntes blot Guldet, Du finder
I Samliv med Gammel og Ung,
Da har Du en Skat, som er tung
A f Kundskab og Minder!