![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0181.jpg)
U N D E R C . V . H O L T E N
179
blev den a fslø re t 27. Sep tember 1880, ved hvilken Lejlighed der
blev sunget følgende Sang af C. Ploug:
M el.: H vor Bølgen larmer højt fra Sø.
V ed Kunstens Magt Naturens Præst
Har lettet Gravens Dække,
Og drager ind som Hædersgæst
Igen bag Hjemmets Vægge,
For her som Værge, tro og stærk,
A t skærme om sit eget Værk,
Mens Slægt med Slægt skal skifte.
Ham selv det er, som her han gik,
Med Pandens høje Bue,
Med Barnets Glæde i det Blik,
Der magted dybt at skue,
Med Sjælens Renhed i hver Fold,
Og Ærlighedens blanke Skjold
Paa brede Skuldre løftet.
Og som han var en Fader huld
For Skolens Ynglingskare,
Den kjærligt til sit sidste Kuld
Og se paa det med ydmygt Sind,
Hans Billed skal bevare,
Som op mod Idealets Tind,
Hvorefter den vil stile.
D a Ø rsted s S ta tue v a r bleven afslø ret i Læ reanstaltens G aard ,
blev der om A ften e n ho ld t Fest i Den po ly tekn iske Forening, hvor
O ve rlæ re r H en rik Sm ith havde sk revet en Festsang:
End ligger meget dybt forvart
Og for vort Blik forborgen
Og venter drømmende, at snart
Det lysne skal mod Morgen!
Men se vi end den dunkle Nat
Paa store Vidder raade —
Der er dog løftet mangen Skat
Og gættet mangen Gaade.
Hil være dem de store Mænd,
Som ved den stille Lampe
I ensomt Kammer gav sig hen
Til Aandens ædle Kampe,
12*