178 / 483
176
D E N P O L Y T E K N I S K E L Æ R E A N S T A L T
Selv om Læ rean sta lten i Løbet af de næ ste 50 A a r to G ange skulde
faa sto re nye Bygninger, kunde m an m ed fu ld R e t ved 100*Aars
Jub ilæ e t gen tage e th v e rt af han s O rd . T ekn ik en s U dv ik ling skulde
blive saa sto r, a t d e t selvfølgelig a ltid fo r e t lille Land m a a tte blive
van skelig t a t ho lde sin tekn iske Læ re an sta lt p aa H ø jd e m ed Ti*
dens K rav .
M an øn skede a t f ej re Jub ilæ e t m ed en festlig Samm enkom st
m ed Sang og T a ler; m en S ta ten vilde in te t bevilge hertil. Dog blev
de t m u lig t ved frivillige Bidrag fra tid ligere og nuvæ rende Elever,
og de rv ed a t K on sisto rium velvillig stillede U n iv e rs ite te ts Solenni*
te ts s a l til Raad ighed , a t afho lde en saadan Fest, som Hs. M. Kon*
gen og H s. kgl. H. K ronp rin sen beæ rede m ed de res Næ rvæ relse.
Fe sten a fho ld tes 27. J anu a r 1879 Kl. 12; der blev sunget en Kan*
ta te af Ploug af S tud en te r og Læ rean sta lten s E lever, og Direk*
tø re n ho ld t en Tale.
Mel. af
P. Heise.
Hvor stod A lt dog langt tilbage
Her for femti Aar!
Sneen hang paa alle Tage,
Intet Tegn til Vaar;
Bjælden klang, og Valsen svinged;
Men at Nytaarsklokken ringed,
Hørte kun med Haab og Glæde
Aandens Blænkerkjæde.
Videnskaben sad og ruged
Paa sit vundne Guld,
Og dens Bord blev ikkun duget
For et stemplet Kuld;
A t den Livets Vækst skal nære,
Sjæ l i Haandens Gerning være,
Og Kulturens V e je bane
— Faa endnu kun ane.
Udenfor staar Idrætsmanden
I sin stængte Baas,
Lyttende, om nogen Anden
Lirked ved dens Laas;
Men om Kappestrid med Tiden
Ikke kræver V id og Viden
Og til Hjælp Naturens Kræfter
— Spørge Faa kun efter.