228 / 234
225
Ordfører for et Lovforslag, meget ofte »Gengangere«, men det
krævede jo ikke noget videre Arbejde, og saa endte man med at
foreslaa Forslaget henvist til et Udvalg. Dette Udvalg blev nedsat,
men holdt ingen Møder under Rigsdagssamlingen. Man gik og drev
hele Tiden, det var ikke til at udholde i Længden.«
Da jeg kom paa Rigsdagen, var der ingen Mangel paa Arbejde,
hverken i selve Tinget og ejheller i Udvalgene. Der bestiltes noget
i alle Udvalg; selv om det kun var et Medlem af Udvalget, der
kunde blive Formand — det var jo altid et Medlem af Venstre-
reformpartiet, der blev Formand — og som Regel et andet Medlem,
ogsaa af Venstrereformpartiet, der blev Ordfører, var alle Udvalgs
medlemmerne, og ikke mindst Venstres Medlemmer af Udvalget,
faktisk i Arbejde hele den Tid, Udvalgsarbejdet foregik. Jeg havde
altsaa, som før nævnt, det Held at komme ind i Finansudvalget
efter Systemskiftet i 1901 i en forholdsvis ung Alder, baade Leve
alder og Anciennitetsalder, og dette gav ny Lejlighed til at sætte
sig ind i, ikke alene Finanslovens Enkeltheder, men faktisk alle
vigtigere Spørgsmaal i Lovgivningsarbejdet. Det var en Glæde at
være med i dette Arbejde paa Rigsdagen, og kom man ud til Væl
germøder, større eller mindre, i sin egen Kreds eller i andre Kredse,
havde man Følelsen af, at de groede omkring én.
Da der var forløbet 25 Aar efter Systemskiftet, fandt »Den køben
havnske liberale Forening« det rigtigt, at Dagen for Systemskiftet,
23. Juli, blev mindet paa en festlig Maade. Det var altsaa i 1926,
den 23. Juli, og der var paa dette Tidspunkt kun faa af Venstres
Folketingsmænd til Stede i København, saa nogen stor Festmiddag
blev det jo ikke, men jeg boede altsaa i København som Hypothek-
bankdirektør og blev indbudt til Middagen. Som Æresgæster var
indbudt Ole Hansen og hans Hustru. Ole Hansen var den eneste
af Systemskiftets Ministre, der boede i København, og selvfølgelig
var han Genstand for stor Hyldest. Ogsaa jeg havde Lejlighed til
at udtale mig om den første Bonde i Kongens Raad. Jeg sluttede
min Tale med at sige, at paa en Jubilæumsdag som denne burde
man jo ikke alene beskæftige sig med Fortiden men ogsaa med
Fremtiden. Skulde jeg, udtalte jeg, ønske noget godt for Venstre
i de kommende Tider, kunde jeg kort udtrykke det ved at sige, at
jeg ønskede for Venstre, at der i Fremtiden vilde blive ført en
mere positiv Politik. Jeg fandt, at de senere Aars politiske Liv for
Venstre havde medført, at det i for høj Grad blev en negativ
Hørt og oplevet 15