225 / 234
2 22
Rigsdagsgruppe. Der var jo i den ordinære Rigsdagssamling 1919
— 1920 og i den ekstraordinære Samling efter Valget den 6. Juli
1920 gennemført en Række af Love om Ordningen af Forholdene
i Sønderjylland. Om disse Love var der forud for deres Forelæg
gelse for Rigsdagen forhandlet med de Udvalg, der var nedsat af
Vælgerforeningen for Nordslesvig.. Der var ganske vist ikke faa af
Bestemmelserne, der var »Overgangsbestemmelser«, midlertidige
Love, f. Eks. om Styrelsen og Tilsynet med Børneskolen i de søn-
derjydske Landsdele, men der vilde dog hengaa nogen Tid, inden
der blev specielt sønderjydske Spørgsmaal, der krævede Lovgiv
ningsforanstaltninger iværksat.
H. P. Hanssen og Nis Nissen forstod godt Venstres Betænkelig
heder, og i hvert Fald H. P. Hanssen syntes tilbøjelig til at opgive
Planerne om, at Kandidaterne ved Valget i Sønderjylland skulde
opstilles som staaende uden for Partierne. »Hvor strengt er man
bundet til at følge det Parti, man tilhører, hvis man optages som
Medlem af et Parti?« spurgte H. P. Hanssen. »De kan jo se hen
paa ham, der sidder midt for Bordet og leder Forhandlingerne her
— Jensen Sønderup — , saa har De et levende Vidnesbyrd om, at
der, i hvert Fald inden for Venstre, hersker stor Frihed til, endda
i ret betydningsfulde Spørgsmaal, at indtage Særstillinger,« svarede
Statsminister Neergaard.
Det er mig ikke bekendt, hvorledes Forhandlingerne mellem
H. P. Hanssen og de andre Partiers Bestyrelser forløb. Ejheller har
jeg noget Kendskab til, hvorvidt og i hvilken Grad det forskellige
Syn paa Ønskeligheden af, at de sønderjydske Rigsdagsmedlem
mer skulde staa uden for Partierne, var medvirkende — maaske
den egentlige Grund — til, at H. P. Hanssen sagde Nej til at lade
sig opstille som Kandidat ved Folketingsvalget den 21. September.
Det er muligt, at ogsaa det før omtalte Forhold: at han ikke blev
den, der tog imod Kongen den 10. Juli 1920 ved dennes Ridt over
Grænsen, og det, at det ikke blev ham, der kom til at holde Hoved
talen ved Festen paa Dybbøl den følgende Dag, kan have været
medvirkende til, at H. P. Hanssen ikke ønskede at være Kandidat
ved det første Valg til Rigsdagen efter Genforeningen. Derimod
blev han opstillet og valgt ved Folketingsvalget i 1924. Jeg sad ikke
paa Rigsdagen dengang, saa jeg havde ingen Lejlighed til personligt
Samarbejde med ham. Man kan vistnok uden Forklejnelse for