220 / 234
217
længes efter snart vil komme, da det danske Sønderjylland forenes
med det øvrige Danmark, og det er os en stor Glæde, at det er Dem,
H. P. Hanssen, der som Sønderjydernes anerkendte Repræsentant
først træder ind i den danske Rigsdag. Velkommen vil vi byde Dem,
et hjertelig Velkommen vil lyde med endnu større Klang, naar De
fører Deres sønderjydske Kammerater med ind i dette Ting.« (Med
lemmerne tilkendegav ved at rejse sig deres Tilslutning til disse
Udtalelser).
Landstinget holdt, ligesom Folketinget, ordinært Møde 25. Juni
1919 Klokken halvto — altsaa en halv Time senere end Folketinget,
hvis Møde begyndte Klokken 1. I Landstingets Møde blev selv
følgelig oplæst samme Skrivelse om H. P. Hanssens Udnævnelse
som Minister uden Portefeuille som den i Folketinget oplæste. Slet
saa overraskende som i Folketinget virkede Meddelelsen jo ikke
der. Er der end langt — den saakaldte »Vandrehal« — mellem de to
Tings Mødesale, spredes en saa stor Nyhed hurtigt fra Folketing til
Landsting. Ogsaa i dette Ting gik man straks efter Oplæsningen af
Statsministerens Skrivelse over til Behandlingen af de paa Dags
ordenen opførte Sager. Inden Mødets Slutning i Landstinget var
H. P. Hanssen kommen til Stede, og Landstingets Formand —
A. Thomsen — udtalte da: »Da jeg ser, at den nysudnævnte Mini
ster: Hr. H. P. Hanssen, nu er kommet til Stede her i Salen, skal
jeg paa Landstingets Vegne udtale vor Glæde over at se den ny
Minister her i vort Ting og byde ham velkommen som dansk Mini
ster. Jeg udtaler det Haab, at denne Udnævnelse er et godt Varsel
om, hvad der fremdeles vil komme, og at der skal blive et lykkeligt
Samarbejde mellem det gamle danske Folk og dem, der forventelig
snart kommer til at samles med os igen.« (Medlemmerne paahørte
denne Udtalelse staaende).
Derefter fortsattes Forhandlingerne i Landstinget om den sidste
paa Dagsordenen opførte Sag.
Til Trods for Velkomsthilsenerne til H. P. Hanssen saavel i Folke
ting som i Landsting var det let at skønne, at Overraskelsen ved
hans Udnævnelsen som Minister ikke kom som en
glædelig
Over
raskelse. Det var for dem af os, der kendte H. P. Hanssen, let at
se, at han heller ikke selv var glad for Udnævnelsen. Selvfølgelig
modtog han fra nogle af Medlemmerne et Haandtryk og en per
sonlig Lykønskning, men nogen længere Samtale eller Forhandling
med ham fandt ikke Sted, skønt man ellers ikke er saa nøjeregnende