221 / 234
2 18
med under Møderne i Tinget at passiare ret livligt. Man fik Ind
trykket af, at H. P. Hanssen følte sig trykket af Situationen, og at
han var en ensom Mand paa Rigsdagen, ikke blot den første Dag.
men ogsaa, naar han senere, det var ikke ret ofte, gav Møde i et
af Tingene.
Mest overraskende, ja pinligt overraskende, kom H. P. Hanssens
Udnævnelse som Minister i Ministeriet Zahle vel nok for Venstre
paa Rigsdagen. Ikke alene var vi gennem Aarene bleven vante til
at betragte H. P. Hanssen som Venstremand, men vi forstod slet
ikke, at han havde sagt Ja til at gaa ind i Ministeriet uden i For
vejen at forhandle derom med de forskellige Partiers Bestyrelser,
eller dog i hvert Fald Venstres og de Konservatives ledende Mænd.
H. P. Hanssens Svoger: Rasmus Hansen-Stavnsbjerg gav mig
nogen Tid efter Forklaringen. Han (Hansen-Stavnsbjerg) blev en
Formiddag før Udnævnelsen i København ringet op i Telefonen af
H. P. Hanssen, der bad ham komme op paa det Hotel, hvor han
boede. Da Hansen-Stavnsbjerg kom op til H. P. Hanssen paa
Værelset, fortalte han ham under Tavshedsløfte, at Statsministeren
havde kaldt ham til København og havde nu forespurgt ham, om
han vilde træde ind i Ministeriet. Ministeren havde fremhævet den
Betydning, det vilde have, at der ved Forhandlingerne om Sønder
jyllands forventede Genforening med Moderlandet var en Repræ
sentant for Sønderjylland i Ministeriet. H. P. Hanssen havde sagt,
at han, forinden han gav noget Svar, gerne vilde have Lejlighed til
at forhandle med de andre Partier, navnlig Venstre. Dette havde
Zahle meget bestemt modsat sig, og H. P. Hanssen havde da spurgt,
om han dog ikke maatte tale med sin Svoger, Hansen-Stavnsbjerg.
»Hvis De vil indestaa for, at han ikke siger det til nogen, ikke en
Gang til sin Kone, maa Hansen-Stavnsbjerg vide det,« svarede
Zahle. Dette lovede H. P. Hanssen at staa inde for, og nu drøftede
han og Rasmus Hansen-Stavnsbjerg Spørgsmaalet om Indtrædel
sen i Ministeriet. H. P. Hanssen nærede nogen Betænkelighed ved
at sige Nej, men var meget ked af, at han ikke kunde faa Lov
til at raadføre sig hverken med Venstre paa Rigsdagen eller sine
Venner i Sønderjylland. Hansen-Stavnsbjerg indsaa godt de Van
skeligheder et Nej til Opfordringen vilde medføre for H. P. Hans
sen, navnlig hvis det senere kom offentligt frem. Han tilraadede
ham at fastholde Kravet om at faa Lejlighed til at raadføre sig med
Venstre, og hvis det blev afslaaet, da at svare Nej til Zahle. De