Previous Page  219 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 219 / 234 Next Page
Page Background

216

Esbjerg for at faa Pladen skruet paa. Den blev anbragt paa Trappe­

nedgangen til Salonen. Samtidig overrakte vi Erindringsgaver til

Kaptajnen og de øvrige Befalingsmænd paa Skibet. Kaptajnen fik et

Guldur og de øvrige Befalingsmænd Sølvcigaretetuier.

Der er senere blevet spurgt, hvorfor det ikke blev Hanssen Nørre-

mølle, men daværende Landboforeningsformand Refshauge, der paa

Sønderjydernes Vegne holdt Talen for Kong Christian den Tiende,

da han paa sin hvide Hest red igennem Æresporten lige Syd for

Kongeaagrænsen, og hvorfor det blev Grev Schack og ikke Hanssen

Nørremølle, der holdt Hovedtalen ved Dybbølfesten. Det er alle­

rede meddelt, at den danske Rigsdag ikke blandede sig i, hvordan

Genforeningsfestlighederne skulde ordnes. Jeg ved altsaa ikke noget

bestemt, men kunde tænke mig, at Hanssen Nørremølles Stjerne i

Sønderjylland var dalet noget, fordi han tog imod Zahles Opfor­

dring til at gaa ind i Ministeriet i Slutningen af Juni Maaned 1919.

I Folketingets Møde 25. Juni 1919 blev Tingets Medlemmer over­

rasket ved, at Formanden ved Mødets Begyndelse oplæste følgende

Skrivelse:

»Statsministeriet, København, 25. Juni 1919:

Under 24. d. M. har det paa Statsministerens derom nedlagte

allerunderdanigste Forestilling behaget Hans Majestæt Kongen

allernaadigst at udnævne forhenværende Redaktør, Hans Peter

Hanssen (Nørremølle), boende København, til Minister uden

Portefeuille.

Zahle.

Til Folketingets Formand.«

Folketinget gik straks over til Behandling af de paa Dagsordenen

opførte Sager, men da første Taler (N. Frederiksen) havde sluttet

sin Tale — det var anden Behandling af Lovforslaget om »Lens og

Stamhuses Overgang til fri Ejendom« — udtalte Folketingets For­

mand, Pedersen-Nyskov: »Umiddelbart efter at jeg havde givet

Ordføreren (N. Frederiksen) Ordet, saa jeg, at den ny Minister,

Redaktør H. P. Hanssen fra Sønderjylland, var kommet til Stede.

Jeg tror, jeg paa Folketingets Vegne kan udtale, at det er med

inderlig Glæde, vi byder ham velkommen. H. P. Hanssens Udnæv­

nelse til Minister er jo en Bebudelse af den store Tid, som vi alle