80 / 234
77
Sande«, en Kanal fra Ringkøbing Fjord til Vesterhavet, hvortil den
fornødne Bevilling var givet allerede i den foregaaende Rigsdags
samling. Ogsaa et Dige ovre ved Ribe blev i min Tid gennemført.
Da Finansloven hen i Slutningen af Marts Maaned kom til Behand
ling i Landstinget, spurgte Højremanden, Konsul Johnsen fra Thisted,
om, hvad der var gjort for at faa i hvert Fald to Hurtigtog fra
Struer til Thisted. Jeg maatte tilstaa, at det kendte jeg slet intet til,
og Konsul Johnsen oplyste mig da om, at min Forgænger som Tra
fikminister, Svend Høgsbro, havde lovet, at det skulde blive under
søgt. Jeg spurgte Svend Høgsbro, og han indrømmede, at det var
rigtigt, men at han ikke havde foretaget sig noget og heller ikke
havde sagt det hverken til Statsbanerne eller til mig. Jeg talte med
Generaldirektør Ambt om Sagen, og han sagde, at for det første var
Banen op igennem Thy ikke indhegnet, saa der kunde slet ikke
køre Hurtigtog ad den, og for det andet — og det værste — at Un
derlaget, Skinnerne og Svellerne antagelig heller ikke kunde bære,
naar der skulde køres med Hurtigtog. Jeg henstillede til ham,
at de gjorde et Forsøg med at køre med Hurtigtog, for Eksempel
nogle Godstog, for at se om Underlaget kunde holde. Ambt svarede,
at det havde de jo slet ikke Lov til, da det i en Bekendtgørelse fra
Statsbanerne var fastsat, hvor hurtigt Togene maatte køre paa en
uindhegnet Bane. Jeg mente, at det kunde man nok komme ud
over — det var jo Statsbanerne selv, der havde fastsat Bestemmel
serne — ved i Forvejen at bekendtgøre i de thylandske Aviser, at
der vilde blive holdt Prøvekørsel med Hurtigtog de og de Dage med
Angivelse af Tiden.
I min Tid som Trafikminister faldt ogsaa Flytningen af Friheds
støtten paa Vesterbro. Af Hensyn til Sporanlæggene under Vester
bro og Anlægget af Boulevardbanen til Østerbro Station, var det
nødvendigt, at Frihedsstøtten blev flyttet en lille Smule. Det var
ganske vist ikke noget langt Stykke, kun cirka 5K Meter, men den
SKulde samtidig hæves cirka 1K Meter. Ogsaa dette var selv
følgelig bestemt længe før min Tid ved Udarbejdelsen af Planerne
om Opførelsen af den nye Personbanegaard i København, men først
dengang Stilladset blev rejst omkring Frihedsstøtten for at nedtage
de mange Stykker, som den høje Obelisk bestaar af, blev Offentlig
heden bekendt med, at den gamle Frihedsstøtte skulde flyttes, og
man begyndte at skrive om det i Bladene. Professor Karl Larsen,
der var imod Flytningen, skrev bl. a.: »Og saa var det endda en