85 / 234
82
havde sagt til Fru Lassen, at hvis det var hendes Mening, at Bladet
skulde gaa ind for den Forsvarsordning og specielt de fremskudte,
forberedte Stillinger, vilde han ikke længere være Redaktør af Bla
det. Samtalen endte efter Dyrlæge Lassens Udtalelser med, at Fru
Vilhelm Lassen sagde til dem, der var samlet: »Ja, saa er det nød
vendigt, at jeg rejser om ad Hee paa Tilbageturen til København
for at faa talt med I. C. Christensen, inden han kommer over til
Rigsdagen, thi anden Behandling skal naturligvis foregaa straks
efter Paaske.« Her laa aabenbart Forklaringen paa I. C. Christensens
forandrede Holdning. I denne Forbindelse kan nævnes, at da jeg
en Dag, efter at anden Behandling var tilendebragt, og hvor der
gjordes Forsøg paa underhaanden at finde en Løsning, ikke mindst
af Folketingsmand Parkov, der arbejdede ivrigt for at naa et Re
sultat, var nede hos Forsvarsministeren for at drøfte Stillingen,
sagde denne, idet jeg vilde gaa, at vi kunde følges ad, da han havde
bedt Direktøren i Krigsministeriet om at forhandle med I. C. Chri
stensen om en af Parkov skitseret Plan, saa kunde jeg med det
samme faa Resultatet. Neergaard og jeg kom altsaa ind paa Direk
tørens Kontor, hvor Neergaard spurgte, hvad han saa havde faaet
ud af Forhandlingerne med I. C. Christensen. Direktøren beklagede,
at han ikke havde truffet I. C. Christensen, men havde faaet at
vide, at han var ude hos Fru Vilhelm Lassen for at spise til Middag,
og der kunde han træffes hele Aftenen.
Der kom ikke nogen tredie Behandling af Forsvarslovene i denne
Rigsdagssamling, som sluttede den 6. Maj 1909. Folketingsvalg
skulde senest afholdes den 29. Maj, da Valgperioden, som dengang
var tre Aar, udløb, men Valgene blev udskrevet til den 25. Maj, og
der maatte jo regnes med forholdsvis god Tid til Vælgermøderne.
Man var i alle Valgkredse klar over, at det store Spørgsmaal ved
Vælgermøderne og ved selve Valget vilde blive Ordningen af For
svarssagen. Fra Afstemningen ved anden Behandling over Ændrings
forslagene til Forsvarslovene vidste man jo noget om, hvilke Med
lemmer af Venstrereformpartiet der var enige med I. C. Christensen,
og hvilke der var enige med Neergaard. At Anders Nielsen, Land
brugsministeren, var imod de fremskudte Forter, vidste man fra For
svarskommissionens Betænkning. Han havde allerede i det Statsraad,
hvor Forsvarslovene blev behandlede, anmodet Kongen om at maatte
fratræde sin Stilling som Landbrugsminister, da han var den eneste
af samtlige Ministre, der ikke var enig i de forelagte Love om For