HøretOgOplevet

Vælgermøde. Jeg kunde ikke undgaa at lægge Mærke til, at Pinstrup

stod med en trykt Strimmel Papir foran sig og læste op af. Jeg

vidste godt, at Pinstrup ikke holdt af at tale uden Manuskript, men

jeg forstod ikke rigtig, at hans Tale allerede forelaa trykt. Det var

altsaa den Tale, han havde holdt Aftenen før, at Aalborg Amtstidende

bragte den samme Dag, som vi holdt vort første Vælgermøde.

Vælgermøderne gik sin Gang, og paa hvert eneste Møde var vi

selvfølgelig inde paa Stridsspørgsmaalet om de fremskudte, for

beredte Stillinger udenom Københavns gamle Befæstning. Hvor-

meget Vælgerne i al Almindelighed forstod deraf, ved jeg ikke, men

jeg havde forøvrigt den Tilfredsstillelse i Begyndelsen af Verdens

krigen 1914— 18 at faa Besøg af N. M. Jensen, Øster Hassing, i

min Bopæl i København, hvor vi naturligvis ogsaa i Samtalens Løb

kom ind paa d'e gamle Dage, da vi var Modstandere ved Valget i

Nørresundbykredsen i Maj 1909, og hvor han sagde: »Ja, jeg ind

rømmer, at I havde Ret, der holdt paa Anlægget af de fremskudte

Forter, for det er jo lige akkurat dem, der nu bygges paa af den

radikale Forsvarsminister«. Naar jeg ved Valget den 25. Maj 1909

sejrede over P. P. Pinstrup, var det maaske lige saa meget Tiltroen

til, at jeg havde Ret i mine Betragtninger og min Begrundelse af

Nødvendigheden af Anlægget af de saa meget omdisputerede frem

skudte Stillinger, som Bedømmelsen af de rent saglige Argumenter.

Antagelig var det ligesaadan i mange andre Kredse i Landet. Det

var den personlige Tillid til den paagældende Kandidat, navnlig

hvis han var gammelt Medlem af Folketinget, der var afgørende

med Hensyn til Vælgernes Stemmeafgivning. Men Venstrereform-

partiet tabte ved dette Valg. Og dette var maaske i nogen Grad en

Følge af den Tillid, man nærede til I. C. Christensen fremfor til

Forsvarsminister Neergaard. Trods hans store og anerkendte Dyg

tighed og Indsigt i de rent saglige og navnlig financielle Forhold

var han ikke saa populær som I. C. Christensen, navnlig blandt Bøn

derne. Man ansaa ham mere for Videnskabsmand og Akademiker

end som Folkefører, Hvormeget det betød, naar det sagdes, at man

ikke vilde finde sig i, at det blev Neergaard, der fik Æren for

Gennemførelsen af vort Forsvar, ved jeg ikke. Nogen Rolle har det

maaske ogsaa spillet for mange Vælgere, navnlig i Jylland, at man

fandt Lejligheden gunstig til at give I. C. Christensen Oprejsning

Da Rigsdagen samledes til en overordentlig Samling den 9. Juni

for det Nederlag, han ubestridelig havde lidt i Albertisagen.