21 / 185
M ogen s F r i i s , og Kammerherrerne, Grev Otto
R a n t z a u og Grev Otto S c h a c k , gik ved Siden af
hine og afløste dem, når de bleve trætte. — Over-
Marschallen, Friherre W in t e r f e ld t , gik foran Hans
Majestæt med Marschalsstaven i Hånden, og Konge
kåbens Slæb blev båret af Overkammerherren og Kammer
herrerne, Grev A n thon G ü n th e r og Grev R an tz au
i Forening, når den Førstnævnte ikke bar Rigsæblet for
Kongen. — På hver Side af Himlen gik sex Drabanter. —
Dernæst kom de kongelige Kammerjunkere, Hofjunkere
og andre Hoffonctionnairer, og Toget sluttedes af Pager
og Lakaier i røde Liberier.
Indenfor Kirkedøren stod Bisperne over Sjællands,
Stavanger og Arhus Stifter, Jo h a n W an d a l, C h r i
s t ia n T au s en og E r ik G r a v e , i sorte Kåber af
Fløjel og Silke og Chorkåber af Gyldenstykke, Sølv
stykke og Guldtobin.
Da Kongen kom ind i Kirken, istemmede Chor-
sangerne en Motet, og Bisperne gjorde en dyb Re-
verents og trak sig tilbage til Bryggen, hvor de atter
bøjede sig i dybeste Underdanighed, da Kongen gik
forbi dem. Da Hans Majestæt havde taget Plads på
Tronen, gik Bisperne baglængs op til Alteret, medens
Kongens Følge rangerede sig ved Tronens Fod; de
Herrer, der havde håret Himmelen, holdt den over
Tronen, sålænge Gudstjenesten varede.
Da Motetten var udsungen, begyndte Bisp
W a n d a l sin Tale, som foreligger trykt og vidner om
megen Lærdom, idet den for største Delen består af
Citater af Bibelen og Kirkefædrene. Den er holdt i
et Sprog, der minder om det gamle Testamentes øster
landske Pragt, men ingenlunde er frit for Svulst, og