26 / 185
12
havde at betale med, men måtte lade fange en .Fisk
for at tage Skattens Mønt ud af dens Mund. Thi der
med lærer Herren alle christne Undersåtter, at selv
om Skatterne overstige deres Evne og Formue, må
de yde dem villig, og da skal endogså Elementerne og
Dyrene tilføre dem, hvad der er fornødent til deres
eget Underhold og til Contributionerne. Thi var det
på Christi og Apostlenes Tid fornødent at vise sådan
l nderdanighed mod de hedenske Fyrster, som vare
Menighedens Fjender og Forfølgere, hvor meget mere
hør der da nu om Stunder bevises sådan Skyldighed
mod de christne og gudfrygtige Konger, som ere Guds
Kirkes Fosterfædre og Beskærmere.
„På denne Kongernes høje Ret, Magt og Myndig
hed over Undersåtterne samt disses Pligt og Skyldighed
mod Kongerne følger nu fremdeles at anse, hvad
Kongerne skylde Herren deres Gud. For det første
skal Kongen erkende Gud for sin Overherre. For det
andet skal han lade den hellige Bibel stadig være for
sine Øjne, at den ma være hans Kirkebog, hans Vandre-
bog, hans Husbog, hans Krigs-Ordinants, hans Lovbog
og Reces, thi den er Guds egen Håndfæstning over
Kongen, efter som han ingen anden er undergiven»
For det tredje skal Kongen søge Undervisning hos
Præsterne udi de Sager, som angå Guds Æ re og
Dyrkelse eller Samvittigheden, som Herren selv siger
ved Profeten Malachias, at Præstens Læbe skal bevare
Forstand, og man skal søge Loven af hans Mund; thi
han er den Herre Zebaoths Engel. Desligeste skal
Kongen beskærme og håndhæve den sande Guds Frygt
og retsindige Dyrkelse blandt sine Undersåtter og for