27 / 185
13
svare og forfremme den rene, ubesmittede og ufor
falskede Religion i Kirker, Akademier og Skoler; thi
en christen Konge må afvende alt Kætteri fra sine
Undersåtter, al falsk, vildfarende og forførende Lær
dom og som Kirkens rette Fosterfader se vel til, at
en liden Surdej ej gør den ganske Dej sur. En
christen Konge må ikke tåle nogen i sine Lande, der
ikke holder ved den rette Lære, og ej tillade Djævelen
eller Kætterne at så Klinten i Guds egen Ager, hvor
tilforn intet andet end den gode Hvede af Gud selv
er sået, på det Regenterne kunne forvare den rene,
uforfalskede, evangeliske Religion for Børn og Børne
børn og indtil Verdens Ende. Det er ikke nok, at
Kongen selv holder sig til Guds Lov; men han bør og
af yderste Evne flittig tilholde sine Undersåtter, at de
udi alle Ting under tilbørlig høj Straf rette sig der
efter, og særlig må en christen Konge tilholde sine
Undersåtter at bevise deres Gud tilbørlig Ære, Dyr
kelse og Tjeneste på Sabather og Helligdage, efter
som det er en stor og gruelig Guds Forhånelse, når
det tredje Bud ej holdes i Observants. Store Lande
plager skulle visselig følge på Sabathens Vanhelligelse,
og de skulle række både til Kongen og til Folket selv.
Når en christen Konge truer med at lægge Hånd på
dem, der vanhellige Sabathen, da kan han med god
Samvittighed sige med Nehemia: Min Gud, tænk mig
det til Gode og spar mig efter Din store Miskundhed.
Men gør han det ikke, da skal han visselig vejes på
Helligdommens Vægt, og da skal det siges til ham,
hvad Profeten Daniel sagde til Chaldæernes Konge
Balthazar: Du est vejet i Vejeskåler og est funden